Ramten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indbyggertal hentes nu via metadata |
Billeder af klubhus, station og sø samt Faciliteter og Historie tilføjet, afstande udvidet, indledning standardiseret. Stub fjernet (artikel fra 2010). |
||
Linje 2:
|navn = Ramten
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Klubhus og stadion
|mindrebillede2type = Stationsbygningen
|mindrebillede1 = RamtenKvik.jpg
|mindrebillede2 = RamtenStation.JPG
|billede = RamtenSø.jpg
|billedtekst = Ramten Sø
|motto =
|land = Danmark
Linje 40:
|landiso = DK
}}
'''Ramten''' er en [[
== Ramten-søerne ==
Nordvest for Ramten ligger [[Ramten Sø]] på 29 ha. Nord for den ligger Dystrup Sø på 26 ha. De to lavvandede søer med en gennemsnitsdybde på godt 1 m har oprindeligt været én sø, men de er nu forbundet med en kanal. Efter et landvindingsprojekt var søerne næsten udtørrede omkring 1920, men nu har de stort set deres oprindelige omfang igen.
½ km nord for byen ligger Huldremosen, der som følge af tørvegravning nu også er en sø med et par øer. I 1879 stødte en tørvegraver på
== Kilder ==▼
[[Huldremosekvinden]], et velbevaret lig fra omkring år 100 e.Kr.
{{Reflist}}▼
== Faciliteter ==
Idrætsklubben Kvik har fodboldbane og klubhus i byen og benytter Aktiv Center i Ørum.<ref>[http://kvik-ramten.dk/Cms/ Kvik-Ramten]</ref>
== Historie ==
Ramten fik skole i 1846. I 1882 fik byen Djurslands første [[Afholdsbevægelsen|afholdsforening]], hvis medlemmer opførte et [[missionshus]] i 1896.
I 1901 beskrives Ramten således: "''Ramten (1203: Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/1012.html Ørum Sogn i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', udarbejdet af H. Weitemeyer; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 966]</ref> Missionsfolkene havde indflydelse på [[brugsforening]]en, der startede i 1906 og kun ansatte personale, der var troende.
=== Stationsbyen ===
Ramten fik [[jernbanestation]] på [[Gjerrildbanen]], der blev åbnet fra Ryomgård til Gjerrild i 1911, forlænget fra Gjerrild til Grenaa i 1917 og nedlagt i 1956. Stationen havde 105 m krydsnings-/læssespor med svinefold. Under [[1. verdenskrig]] var der meget transport af brændsel fra Ramten Skov og tørv fra mosen. Så der måtte anlægges et ekstra sidespor til de mange godsvogne.
Ved banens åbning havde Ramten ca. 125 indbyggere, midt i 1940'erne ca. det dobbelte. Byen fik to købmandsforretninger, bageri, karetmager og i 1912 cykelforretning. I 1913 blev der opført afholdshotel ved stationen, hvor husmandsforeningen holdt månedlig auktion over kreaturer og svin. Fra 1917 kunne dyrene sendes til slagteriet i Grenaa med Gjerrildbanen.
Stationsbygningen er bevaret på Vesterled 1, stærkt moderniseret. Fra Mogenstrupvej sydvest for byen til Djurs Hytteby & Camping nord for [[Nimtofte]] går en grussti på banens [[tracé]]. Den er en del af Gjerrildbanestien.<ref>[https://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Teknik%2C+milj%C3%B8+og+klima/Materiale_natur/Filer/Naturpleje/Gjerrildbane+stien Gjerrildbanestien]</ref>
=== Ramten Kasseskæreri ===
Karetmageren oprettede i 1924 et mindre savværk, som i 1945 begyndte at fremstille fiskekasser til fiskerne i [[Fjellerup (Norddjurs Kommune)|Fjellerup]], [[Bønnerup Strand]] og Grenaa samt trækasser til gartnerier. Ramten Kasseskæreri producerede op mod 50.000 kasser om året, så en ny bygning til savværket blev opført i 1950. Navnet Savværksvej minder om de to virksomheder, der havde tilsammen 10 ansatte.
▲{{Reflist|2}}
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commonscat}}
* Asger Christiansen: ''Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs''. Dansk Jernbane-Klub Nr. 60 2017, s. 181-186
* [https://sdfekort.dk/spatialmap Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
{{Områder i Norddjurs Kommune}}
| |||