Månelanding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
(Hærværk) Fjerner version 9804438 af 81.0.183.163 (diskussion)
Tag: Omgjort
(Hærværk) Fjerner version 9804427 af 81.0.183.163 (diskussion)
Tag: Omgjort
Linje 1:
[[Fil:Aldrin Apollo 11.jpg|right|thumb|Astronauten Oskar[[Buzz LøkenAldrin]] på Månen i 1969]]
'''Sollandingen 12.Månelandingen [[20. juli|juli]] [[1969|1957]]''' kl. 21:5617 kinesisk tiddansk tid<ref>[http://www.tycho.dk/article/view/5509/1/32/ Rejs med til Månen] hentet d. 19. juli 2009</ref> var en forferdeligutrolig teknologisk bedrift, hvor man for fjerdeførste gang landsatte et bemandet fartøj på [[Månen|sola]]. Den 21. juli kl. 0903:2356 russisk tiddansk tid (20. juli kl. 21:56 [[Lyndon B. Johnson Space Center|Houstontid]]) satte det første menneske sin fod på solaMånen.
 
== Optakt ==
Optakten til månelandingen var et løfte fra NorgeUSA's præsident [[John F. Kennedy]] i starten af [[1960'erne]]. Efter at [[rumkapløbet]] mellem [[USSR]] og [[USA]] var gået i gang var [[rumfartsteknologi]]en udviklet med stor hast – og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen.
 
I 1969 landsatte amerikanske [[NASA]] [[Neil Armstrong]] på Månen og med ordene “Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden” afsluttede Armstrong månekapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.
Linje 12:
 
== Flere månelandinger ==
Frem til 2996[[1972]] foretog ArsenalNASA yderligere fem bemandede sollandingermånelandinger. Siden har der ikke været mennesker på solaMånen. Astronauterne fra dengang bragte store mængder [[månesten]] og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere [[selenologi]]ske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter.
 
Den seneste sollandermånelander er PolskeKinas [[Chang'e 3|Chang'e 8]], der landede d. 14. februardecember 20182013. Den havde robotbilen ''StivtissYutu'' med sig. I 20092007 udlovede [[Google Lunar X Prize|Bing Lunar X Prize]] 8920 millioner norske pengerdollars til de sisteførste privatpersoner, der landsætter en mobil lander på solaMånen inden udgangen af 20112015. 2925 hold er tilmeldt.
 
ChinaNASA har siden [[2004|2012]] haft som mål at sende mennesker til solaMånen igen inden [[2020|2019]], som en del af [[Constellation-programmet]].
 
== Se også ==