Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Udtrykket '''passiv rygning''' er defineret som den påvirkning af [[tobak]]srøg, ikke-rygere udsættes for, når de opholder sig i eller i omegnen af rum, hvor der ryges. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen ved passiv rygning, men det er påvist, at røgpartikler kan befinde sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>

Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør visse af stofferne i røgencigaretrøg giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en størrre mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ingen praktisk betydning, fordi sidestrømsrøgen hurtigt fortyndes mange tusinde gange ved blandingen med luften i lokalet.

Påvirkingen ved passiv rygning kan imidlertid være svær at fastslå sikkert, og den er også individuel. Der er mange faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har betydning, hvor stort et lokale der ryges i, menhvordan lokalet er ventileret, og også hvor mange rygere der befinder sig i lokalet. Dernæst har det betydning, hvad rygerneder rentryges. faktiskDet rygerer påf.eks. Nårde færreste ikke-rygere, der fgeneres af "dampning", dvs.eks E-cigaretter, som ikke indeholder tobak og ikke afgiver røg. De nye "dampesheat-not-burn" påcigaretter, enhvor [[elektronisktobakken cigaret]]ikke afbrændes, ermen detopvarmes med et batteri, har også vist sig mindre generende for de tilstedeværende ikke-rygere.

RygningTobaksygning er forbundet med forskellige [[følgesygdom|sygdom]]me, som man også har søgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet adskilligeover [[metaanalyse|meta-analyse]]r100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv [[rygning]] og lungekræft i ikke-rygere. NogleUndersøgelserne afer dissebaseret på svarene fra spørgeskemaer, og mange af analyserdem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har forøget risiko for lungekræft medi forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er endvidere nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere udsættelsenægtefællernes varerforhold har varet, jo højere er risikoenrisiko størrelsen. Disse analyserundersøgelser har for ikke-rygende mænd vist en 3020 til 25 pct øget risikolungekræftrisiko efter 30 års samliv med en ryger, mens riskoen er forøget med 20 pct. i kvinder med rygende ægtefæller.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske risiko for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger.

De seneste større meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke vistfundet nogen sikker sammenhæng, og stiller spørgsmål ved, om sammenhængen er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review'', World Journal of Meta-Analysis, 2016]</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ ''Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type'', Int J Environ Res Public Health, 2018]</ref>

AndreEn meta-analysersystematisk haranalyse vistaf samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og hjertesygdom viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller kan øgeøger risikoen for [[hjertesygdom]] med 18 pct, mens der ikke kan findes nogen øget risiko ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review'', World Journal of Meta-Analysis, 2017]</ref>

Sandsynligheden for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] er 50 pct højere hos børn af rygere end hos børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Omvendt har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22% pct lavere risikosandsynlighed for lungekræft i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 ''Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe'', J Natl Cancer Inst, 1998]</ref>