Demodulation: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m stavning
m →‎Historisk: stavning
Linje 18:
Demodulation blev først anvendt i [[radiomodtager]]e. Indenfor [[trådløs telegrafi|trådløse telegrafi]] radiosystemer blev demodulation anvendt i de tre første radiotiår (1884-1914) men radiosenderen kommunikerede ikke audio (lyd) men sendte derimod information i form af radiobølgepulser, som repræsenterede tekstbeskeder i [[Morsekode]]. Derfor skulle radiomodtageren blot detektere tilstedeværelsen eller fraværet af radiosignalet, og producere en kliklyd. Enheden som gjorde dette, blev kaldt en [[detektor (radio)|detektor]]. De første detektorer var [[kohærer]]e, simple enheder som opførte sig som en kontakt. Termen ''detektor'' sad fast, og blev anvendt for andre typer af demodulatorer og fortsætter med at blive brugt den dag i dag for en demodulator i en radiomodtager.
 
Den første type af [[modulation]] anvendt til at sende audio over radiobølger var [[amplitudemodulation]] (AM), opfundet af [[Reginald Fessendon]] omkring 1900. Et AM-radiosignal kan blive demoduleret ved at [[Ensretter|enretteensrette]] signalet for at fjerne den ene halvdel af bølgesignal - og herefter lavpasfiltrere for at fjerne radiofrekvensdelen, hvilket efterlader audiosignalet og et overlejret DC-signal. (DC-signalet er proportionalt med radiofrekvenssignalets middelsignalstyrke.) Til sidst højpasfiltreres for at fjerne DC-signalet. [[Amplitude]]n af det ekstraherede audiosignal varierer med det modulerede audiosignal - og det kan drive en [[hovedtelefon]] eller en [[effektorforstærkereffektforstærker]]. Fessendon opfandt den første AM-demodulator i 1904 kaldet en [[elektrolytisk detektor]], bestående af en kort nål dyppet i en kop af fortyndet syre. Det samme år opfandt [[John Ambrose Fleming]] [[Fleming-rør]]et eller den [[termioniske diode]], som også kunne ensrette et AM-signal.
 
 
==Kilder/referencer==