|
== De deporterede ==
Om de deporterede har vi nogle antydninger hos [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], som var blandt de 597 bortførte, og [[JeremjaJeremias' Bog|Jeremias]], som i [[Palæstina]] fulgte begivenhedernes gang. Det ses, at de dannede særlige kolonier med egne ejendomme og særegen forfatning. De drev agerbrug og handel, og mange erhvervede sig rigdomme. JeremjaJeremias skrev til de først bortførte og opfordrede dem til at slå sig til tåls med deres skæbne, bygge huse, anlægge haver, stifte familie og arbejde på deres ny hjemlands velfærd, og han advarede mod profeter, som søgte at vække utilfredshed iblandt dem (kapitel 29). At mange befandt sig vel i de nye forhold, ses af, at adskillige ikke benyttede tilladelsen til at drage hjem 538.<ref name="Salm 467" />
== Betydning ==
Den store katastrofe fik en afgørende betydning for [[Jøder|jødernes]] nationale og [[Religion|religiøse]] liv. Nationen havde fået et alvorligt knæk, og såvel sorgen og skammen over nederlaget som de deporteredes længsel efter hjemlandet og hadet til undertrykkerne gav sig stærke udtryk ([[Klagesangene]]; [[Salmernes Bog|Salme 137]]<ref name="Salm 467" />, [[Esajas' Bog|Jes]]. 34 ff.). Den religiøse stemning blev stærkt pessimistisk. Syndsbevidsthed og syndsbekendelser spillede en stor rolle fra eksilets Tidtid. Ulykken føltes begrundet i folkets egen skyld, og denne bestod i frafald fra [[Jahve]], folkets gud. Dette prægede siden folkets opfattelse af dets egen historie; denne sås som en fortsat kæde af forsyndelser. Mens de tidligere profeter forkyndte, at folket først senere var blevet fordærvet, fremstillede [[Ezekiels Bog|Ezekiel]] det som bundfordærvet fra første begyndelse (kapitel 16). De gamle historiske skrifter, der nu redigeresredigeredes, blev forsynede med indledninger og en »ramme«, hvor historien bedømmes ud fra det synspunkt: [[Israel]] har stadig forsyndet sig mod [[Jahve]] og derfor pådraget sig ulykken. Da tempelkultus siden 622 var forbudt uden for [[Jerusalem]], ophørte den ved Jerusalems fald.<ref name="Salm 468" /> De deporterede måtte leve i forventningen om dens genoprettelse og indtil da bevare sig rene blandt de urene [[Hedenskab|hedninger]]. Derfor betonedes særlig det, der sondrer dem fra disse: renhedsbestemmelser, [[omskærelse]], [[sabbat]]. Den store rolle, som håbet til fremtiden spillede, viser sig i Ezekiel’s profeti om, at folket skulle genoprejses (kapitel 34—37), og den plan, han udkastede for organisation og kultus efter hjemvendelsen (40—48). Dette håb fik et fast holdepunkt, da [[Kyros]] på sin sejrsgang vendte sig mod Babel[[Babylon]] (546). På det tidspunkt optrådte [[Deuterojesaja]] (forfatter af Jes. 40—66). Han forkyndte, at Israel nu havde betalt sin syndeskyld, og at befrielsens time var kommet. Kyros var kaldet af Jahve for at fuldbyrde dommen over BabelBabylon, fordi det havde plaget Israel ud over det retfærdige mål. Han så eksilet som et middel til Jahve’sJahves forherligelse. Jahve havde bortført Israel for at hævde sin egen retfærdighed og frigav det nu ligeledes af egen fri vilje; han skaber hele historien, og andre folks [[guder]] er magtesløse. Gennem eksilet udfoldedes således [[Monoteisme|monoteismens]] idé. Israel havde ifølge Deuterojesaja her en opgave over for andre folk, som dog kun er taget op af de trofaste »lidende«. Nu var lidelsen forbi og en herlighedstid forestod.<ref name="Salm 468">[http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0506.html Salmonsen, s. 468]</ref>
== <small>Hjemvenden ==</small>
I 538 gav Kyros tilladelse til hjemvenden. De hjemvendendes forventninger opfyldtes ikke. Det lykkedes vel ved [[Haggaj]]’s og [[Sakarja]]’s tilskyndelse at få bygget templet 516, men ellers blev alt som før. Først 445 i lykkedes det [[Nehemja]] at genskabe den jødiske menighed. De anspændte fremtidsforhåbninger hos eksilets profeter levede stadig op og var bestemmende for den senere tid, mere og mere udvikles derved det præg af fjernhed fra virkeligheden, som i særlig grad kendetegnede en profet som Ezekiel. Hvor vidt den babylonske indflydelse på Israel’s forestillinger og skikke har strakt sig i denne periode, er det vanskeligt at afgøre, da en sådan påvirkning havde fundet sted fra den ældste tid.<ref name="Salm 468" />
== Noter ==
|
