Forskel mellem versioner af "Falsifikationisme"

109 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
kilder tilføjet - skabelon fjernet
m (Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner)
(kilder tilføjet - skabelon fjernet)
{{Ingen kilder|dato=februar 2018}}[[Fil:Knopsvane.jpg|thumb|Eksempel på en hvid [[svane]] – almindelig i [[Europa]] og [[Amerika]]. Hvis man kommer derfra og ikke har set andre slags svaner, så kan det være let at konkludere, at alle svaner er hvide.]]
[[Fil:Black.swans.slimb.750pix.jpg|thumb|Eksempler på sorte svaner, som er udbredte i [[Australien]] og [[New Zealand]].]]
'''Falsifikationisme''' er en [[videnskabsteori|videnskabsteoretisk]] position fremsat af [[filosof]]fen [[Karl Raimund Popper]], som udspringer af [[kristiske rationalisme]].<ref>Rasborg (2013), s. 79</ref>
 
Popper understreger [[induktionsproblemet]]<ref>Ingemann (2013), s. 73</ref> og tilslutter sig [[fallibilisme]]n. Ifølge ham er en [[videnskab]]elig [[teori]] ''ikke'' endegyldigt bevist, selv om den bekræftes af [[observation]]er ved nok så mange kontroleksperimenter;, idet der kan når som helst kan gøres en observation, som ikke "passer ind" i ellers veletablerede videnskabelige "love".<ref name="Ingemann,74-75">Ingemann (2013), s. 74-75</ref> Et klassisk eksempel er en person, som aldrig har set [[svane]]r i andet end hvid fjerdragt og på grundlag deraf formulerer den hypotese, at alle svaner er hvide. Den dag, denne person ser (og undersøger) en sort svane, må vedkommende dog forkaste teorien om, at der kun findes hvide svaner. Pointen er, at denne person ikke kan sætte sig ud ved en å og ''verificere'' (se [[verifikationisme]]) sin første hypotese, da han altid tilfældigvis kan sidde ved en å, hvor ingen sorte svaner kommer forbi.<ref name="Ingemann,74">Ingemann (2013), s. 74</ref> At empirisk tælle 1.000, 10.000 eller flere hvide svaner garanterer aldrig, at den næste svane han observerer også er hvid.<ref name="Ingemann,74"/>
 
== Metodisk fremgangsmåde ==
Det er, ifølge falsifikationisterne, grundlæggende sådan videnskaben hænger sammen. Faktisk stiller Popper det [[metodologi]]ske krav til en fremsat teori, førend den kan regnes for videnskabelig, at det skal være muligt at angive betingelser for, hvordan den principielt kan vises at være fejlagtig. Det kræves med andre ord, at videnskabelige teorier skal være '''falsificerbare'''.<ref name="Ingemann,75">Ingemann (2013), s. 75</ref> Dvs. at teorien skal være udformet på en sådan måde, at der kan opstilles forsøg, der potentielt kan falsificere den.<ref name="Ingemann,75"/> I denne forbindelse påpeger Popper, at visse teorier kan være så [[tvetydighed|tvetydigt]] eller [[vaghed|vagt]] formulerede, at enhver begivenhed uden stort besvær kan tolkes som en bekræftelse af pågældende teori. Eksempler herpå kunne være en [[heksedoktor]]s eller et [[horoskop]]s forudsigelser på baggrund af diverse [[spekulation|spekulative]] teoribygninger.
 
Også visse [[Psykoanalyse|psykoanalytiske]] teorier bliver kritiseret af Popper. Her kan problemet være, hvis teorien siger, at [[underbevidsthed]]en altid som [[forsvarsmekanisme (psykologi)|forsvarsmekanisme]] vil forsøge at blokere for at [[patient]]en kan indse sandheder, der kulturelt set er ubehagelige. På den måde kan en patients vedholdende benægtelse af at han eller hun fx er [[homoseksualitet|homoseksuel]] eller har [[incest]]uøse fantasier tolkes, som ''netop'' en bekræftelse af at det lige præcis er tilfældet. Popper taler her om en 'lukket cirkel', hvor det er umuligt for [[empiri]]ske data – her udsagn fra patienten – at ryste teorien.
 
== Se også ==
* [[Deduktion]]
* [[Hypotetisk-deduktiv metode]]
 
== Kildehenvisninger ==
=== Litteratur ===
*Ingemann, J. H. (2013). Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
*Rasborg, K. (2013). ‘Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi’ i Fuglsang, L. & Bitsch Olsen, P. (red.) (2005). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer. 3. udgave. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag
=== Referencer ===
{{reflist}}
 
{{autoritetsdata}}
 
18.056

redigeringer