Marcus Tullius Cicero: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m "Arpinium" er rettet til det korrekte "Arpinum".
"Kilikien i provinsen Lilleasien" er rettet til "provinsen Kilikien i Lilleasien".
Linje 116:
Cicero levede nu delvis tilbagetrukken fra det politiske liv, men fungerede som en slags rådgiver for Cæsar, mens denne førte krig i Gallien. Nogle filologer konkluderer deraf, at Cicero var opportunist og gik mod sine egne principper om at forsvare republikken.<ref>Høeg (1964);Rawson (1984)</ref> I sine breve begrunder Cicero sine handlinger med, at han nu – efter i mange år at have forsvaret republikken – måtte tænke på sin egen sikkerhed.
 
I 51 f. kr. måtte han modvilligt overtage embedet som statholder i provinsen Kilikien i provinsen [[Lilleasien]] <ref> I brevene til venner og familie beskriver han opholdet som et eksil, der gør ham ulykkelig. </ref> Da han vendte tilbage i 50 f.kr. var magtkampen mellem Pompejus og Cæsar tilspidset, og Cicero måtte nødtvunget støtte Pompeius, men forsøgte samtidig at undgå at få Cæsar som permanent fjende. Da Cæsar invaderede Italien i 49 f.Kr., flygtede Cicero fra Rom. Cæsar forsøgte forgæves at overtale ham til at vende tilbage, men Cicero afslog og flygtede i juni samme år til [[Dyrrachium]]. I 48 f.Kr. befandt Cicero sig sammen med [[ordinater]]ne i Pompejus’ lejr, men da Cæsar gav ham fuldt amnesti, vendte han tilbage til Rom nogle måneder efter Cæsars sejr ved [[Farsalos]] og affandt sig her tilsyneladende med Cæsars diktatur. Han formulerede selv hovedtrækkene af sin strategi under Cæsars diktatur:
:''Jeg råder dig til at gøre, hvad jeg råder mig selv til – undgå at blive set selv, hvis vi ikke kan undgå at blive talt om [...] Hvis vores stemmer ikke længere høres i senatet og på Forum, så lad os følge ældgamle vismænds eksempel og tjene vores land gennem vores skriverier ved at koncentrere os om spørgsmål om etik og forfatningen.'' <ref>''Brev til Varro'' den 20. april 46 f.Kr</ref>