|
Elmshorn blev den 1. november 1570 ramt af oversvømmelse.<ref name="Topo 1855 363"/> I 1605 blev byen ramt af [[pest]]<ref name="Topo 1855 363"/>, den 10. februar 1622 blev byen atter ramt af oversvømmelse.<ref name="Topo 1855 363"/>
I begyndelsen af [[Trediveårskrigen]] anlagdeslog fjendtlige tropper, under kommando af feltmarskal [[Wallenstein]] i [[1627]] deres lejr i Elmshorn for herfra at drage videre mod [[Glückstadt]], [[Krempe]] og [[Breitenburg]]. Det følgende år blev byen ramt af [[pest]] og den blev afbrændt af plyndrende kejserlige kroatiske styrker. Under detkrigen svenskemed krigSverige i den sene fase af 30-årskrigen, trak en svensk hær i 1643 gennem byen og ødelagde den. Også kejserlige tropper satte deres præg.
Den 11. oktober 1634 blev byen atter ramt af oversvømmelse.<ref name="Topo 1855 363"/> Den 5. september 1644 blev store dele af byen afbrændt af svenskerne.<ref name="Topo 1855 363"/>
Siden 1650 tilhørte den nord for [[Krückau]] beliggende del af Elmshorn [[grevskabet Rantzau]]. I [[1657]], under Første Nordiske Krigsvenskekrigen (1655-1660 ) blev byen den 5. august 1657 nedbrændt af svenske tropper<ref name="Topo 1855 363">Topographie (1855), s. 363</ref> under [[Karl X Gustav|Karl X Gustavs tropper]], daefter danskeat tropperde forsvaredehave byenerobret somden stedfra forde overgangdanske tropper der forsvarede overgangen over Krückau og skansen ''Kruckschanze''. Krückau-overgangen varlå mellem landsbyerne Elmshorn, som tilhørte grevskabet Rantzau og Vormstegen/Klostersande, somved tilhørtebredden klostretaf [[Uetersen]]Krückau, i ender bred,dengang afslog sidegreneet afu-formet Krückausving mod nord så den dannede en gennemskåret og sumpet ådal, somder var en væsentlig hindring for en fremrykkende hær med tunge kanoner. Derfor havde danskerne bygget fæstningen ''Kruckschanze'' her, omtrent på det område hvor nutidens gamle rensningsanlæg ligger. Endnu i dag anvendes "Kruck" og "Vormstegen" som gadenavne.
=== Under enevælden ===
Elmshorns rolige vækst viste sig i den danske tid i første halvdel af 1800-tallet: 3.158 indbyggere i 1835<ref name="Bergsøe, s. 409">Bergsøe, s. 409</ref>, 3.342 indbyggere i 1840<ref name="Bergsøe, s. 409" />, 3.671 indbyggere i 1845<ref name="ReferenceA">Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX</ref><ref name="Meddelelser"/>, 4.461 indbyggere i 1855<ref name="ReferenceA"/><ref name="Meddelelser"/> og 4.700 indbyggere i [[1860]].<ref name="Meddelelser">Meddelelser (1861), s. 250</ref>
De hjemmehørende handelsskibes antal og [[kommercelæst|læstedrægtighedkommerclæster]] i Elmshorn fremgår af nedenstående tabel<ref>Thaarup, tabel XXVII (1824)</ref><ref>Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 88</ref>:
{| class="wikitable"
|-
|}
Elmshorn havde [[chaussé]]landevejs-forbindelse over [[Steinburg]] til [[Itzehoe]] og over [[Krempe]] til [[Glückstadt]].<ref>Bergsøe (1847), s. 628</ref>
I [[1844]] åbenedesåbnedes jernbanen mellem [[Altona]] og [[Kiel]] med station i Elmshorn som den første jernbane i [[helstaten]].<ref>Bergsøe (1847), s. 632</ref> Den [[19. juli]] [[1845]] åbnedes [[jernbane]]strækningen Elmshorn-Glückstadt.<ref>Bergsøe (1847), s. 633</ref>
Elmshorn havde i 1855 en lang række fabrikker og manufakturer, således garverier og læderfabrikker, 1en læderlakeringsfabrik, 1en vognfabrik, 1en handskemanufaktur, 2to bomuldsvatfabrikker, 1en spritfabrik, 4fire tobaksfabrikker, 2to saltraffinaderier, 1en chokoladefabrik, 2to eddikefabrikker, 1en amidamfabrik, 1en stråhattefabrik, 1en skærmfabrik, 2to litografvirksomheder, 1et uldtrykkeri, 1en mineralvandsfabrik, 1en cementfabrik, 1en sæbefabrik, en vindsavmølle, 1et savværk, 1et kalkbrænderi, 7syv teglværker, 1et tranbrænderi, 2to oliemøller, 1en damppapirfabrik, 1en korndampmølle, 5fem dampbrændevinsbrænderier, flere bryggerier, 1et skibstvebak-bageri. Endvidere havde flækkenbyen apotek, poststation, toldsted, 4 læger, 2 advokater, 4 værtshuse.<ref>Topographie (1855), s. 361</ref>
=== Under Preussen ===
|
