'''Islandske navneord''' bøjes i fire [[kasus]] og to [[Grammatisk tal|tal]]. Der forefindes tre [[Grammatisk køn|køn]]. Der er en mængde bøjningsklasser, som man ser nedenfor, men et hovedskel er mellem '''stærk''' og '''svag''' bøjning. Skønt endelserendelserne ikke er ligeligt fordelt mellem de grammatiske køn, er en endelse meget sjældent et sikkert kendetegn for et ords køn. Den almindeligeste endelse i den islandske bøjning er '''-ur'''. Den forekommer i mange sammenhæng og de fleste navneord som ender på '''-ur''' i nominativ er faktisk hankøn, men der findes i det mindste 150-200<ref>Jeres skribent satte sig engang ned og anslog tallet. Dette er ikke egen forskning, som jo strider mod WikipediaensWikipedias regler, men en simpel optælling. Skribenten holdt op, da han var nået til ca. 150.</ref> neutraintetkønsord og også nogle få hunkønsord med den endelse. For en meget kort redegørelse for den næsten altdominerende endelse '''-ur''' se den overfladisk behandling i [[Islandske adjektiver#Andre endelser og uregelmæssigheder|de islandske adjektivers]] underartikel. Virkeligheden er noget mere kompliceret end dér beskrevet, men man får i al fald en vis ide.
Islandsk besidder mange former, men der trods alt er et vist system i sproget. [[Omlyd]]ene er f.eks. ret regulære, når man har fået en oversigt.
En bemærkning angående kønnene er på sin plads. Islandske ords køn er '''grammatiske''', ikke '''„naturlige“'''. Dette er et velkendt fænomen blandt verdens sprog, og tysk opfører sig på samme måde, for at give en sammenligning, f.eks. '''Mädchen''' som betyder ''pige'', men er et intetkønsord. Islandsk besidder et meget smukt par ordordpar, som ser ens ud og betyder nøjagtigt det samme, nemlig '''hrund''' og '''sprund'''. Begge to er poetiske ord som betyder ''kvinde'', men '''hrund''' er hunkøn, '''sprund''' er intetkøn. Man må altså lære ordenes køn udenad. Et par holdestederholdepunkter har man dog i nominativendelserne, men næppeikke nogle helt almengyldige. Man kan heller ikke stole på at de danske køn svarer til de tilsvarende islandske. Eksempler er '''kaffi''' (''kaffe'') og '''vín''' (''vin''), intetkøn på islandsk, fælleskøn på dansk. Undtagelserne er nok færre hvad intetkønnet angår, et dansk intetkønsord vil oftest have en tilsvarende islandsk makker — hvis ordene i øvrigt etymologisk er de samme.
Indtil videre følges til dels Valtýr Guðmundssons, til dels Halldór Halldórssons inddeling af navneordene.
