Versionen fra 4. mar. 2019, 13:59 redigér 5.103.13.47 (diskussion) No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. mar. 2019, 14:17 redigér fjern redigering 5.103.13.47 (diskussion) No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 48: \| betydningsfulde idéer = [[Ejendomsret]], [[Tabula rasa]] }} ). '''John Locke''' (født [[29. august]] [[1632]] i [[Wrington]], død [[28. oktober]] [[1704]]) var en [[England\|engelsk]] [[filosof]], der primært var optaget af [[Samfund\|samfundsforhold]] og [[erkendelsesteori]] (epistemologi). Locke har haft vidtrækkende betydning for ~~den~~de [[politisk filosofi\|politiske filosofi]], da han regnes for grundlæggeren af [[Liberalisme\|liberalismen]].<ref>{{kilde bog \|efternavn=Hansen \|fornavn=Mogens \|redaktør=Mogens Hansen \|titel=Samfundstænkere \|år=2009 \|udgiver=Gyldendal \|sprog=Dansk \|isbn=978-87-02-05976-2 }}</ref>~~John Locke[3],[[David Hume]] og [[George Berkeley]] udgør den gruppe filosoffer, der kaldes de britiske [[empirisme\|empirister]].~~ Lockes erkendelsesteori udfoldes hovedsagligt i værket ''An Essay Concerning Human Understanding'' og er centreret omkring hans afvisning af muligheden for medfødte ideer og i forlængelse heraf hans teori om, at al erfaring stammer fra sanserne (deraf empirisme).<ref>[[William Uzgalis]]: [http://plato.stanford.edu/archives/sum2010/entries/locke/ "John Locke"], ''The Stanford Encyclopedia of Philosophy'', Edward N. Zalta (red.) {{en sprog}}</ref> Det latinske udtryk [[tabula rasa]] bruges ofte om Lockes erkendelsesteori: [[sind]]et er ved fødslen som en ubeskrevet tavle.▼ ~~Som John Lockes modsætning anføres ofte hans lidt tidligere (?) landsmand, [[Thomas Hobbes]].~~ ~~== Erkendelsesteori ==~~ ▲Lockes erkendelsesteori udfoldes hovedsagligt i værket ''An Essay Concerning Human Understanding'' og er centreret omkring hans afvisning af muligheden for medfødte ideer og i forlængelse heraf hans teori om, at al erfaring stammer fra sanserne (deraf empirisme).<ref>[[William Uzgalis]]: [http://plato.stanford.edu/archives/sum2010/entries/locke/ "John Locke"], ''The Stanford Encyclopedia of Philosophy'', Edward N. Zalta (red.) {{en sprog}}</ref> Det latinske udtryk [[tabula rasa]] bruges ofte om Lockes erkendelsesteori: [[sind]]et er ved fødslen som en ubeskrevet tavle. ==Biografi== Line 70 ⟶ 67: I 1683 flygtede Locke til Holland, fordi han var mistænkt for at være en del af snigmordet på [[Kong Charles II]]. Der er meget få beviser på, at han rent faktisk var involveret. I de 5 år, han tilbragte i Holland, var han sammen med folk, [[Baruch Spinoza]] også omgik. Locke syntes meget godt om Spinozas idé om at separere [[stat]]en og [[kirken]], og nærstuderede hans metafysiske bog "Ethics". Locke brugte også væsentlig meget tid på at arbejde videre med sin egen filosofi. Det var her, han skrev [[A Letter Concerning Toleration]] og reitererede (?) [[Essay Concerning Human Understanding]]. John Locke vendte tilbage til England i 1688, ledsaget af [[Vilhelm 3. af England\|William af Oraniens]] kone [[Maria 2. af England\|Maria]]. Lockes filosofiske samlinger blev udgivet som følge af hans tilbagekomst fra eksil. De blev hurtigt populære og læst af mange. Lockes nære ven [[Damaris Cudworth Masham\|Lady Masham]] inviterede ham ud til familiens gårdhjem i [[Essex]]. Her tilbragte han det meste af sin resterende levetid. I den tid han boede i Essex, blev han ramt af utallige astmaanfald. Alligevel formåede han at blive en intellektuel helt for [[Whig-partiet]]. I hans tid i Essex nåede han at arbejde sammen med store navne som [[Isaac Newton]] og [[John Dryden]]. John Locke afgik ved døden i oktober 1704 og blev begravet i Essex. Han blev aldrig gift eller fik børn.undet den sande og for Gud velbehagelige religion og gudsdyrkelse.” Fra "et brev om tolerance". ~~== Politisk filosofi ==~~ John Locke fremhævede, at det var statens opgave at sikre det enkelte [[individ]]s [[frihed]], [[lighed]] og [[suverænitet]]. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget [[overbevisning]]. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed [[fri vilje]] til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en [[menneskeret]] at være kritisk og gøre oprør. Væsentligt for John Lockes tanker var også, at der skulle være en [[Magtens tredeling\|tredeling/adskillelse af magten]], så den udøvende, lovgivende og dømmende magt var uafhængige af hinanden. ”Et er sandelig at overbevise andre, noget andet er at herske over dem: et er at kæmpe med argumenter, noget andet er at gøre det med lovforskrifter... Det er da således, som jeg siger, dvs. at den borgerlige myndighed ikke med borgerlige love bør foreskrive nogen deres trosretninger eller læresætninger eller på hvilken måde, de skal ære Gud.” Fra "et brev om tolerance"). Locke ønsker ikke statens indblanding og indvendinger mod det enkelte menneskes valg af overbevisning. ”Jeg siger, at det er et frit og frivilligt samfund. Ingen fødes som medlem af en kirke. [[Religion]]en blev ellers, ligesom med jordgodset, givet alle i arv fra deres fædre og bedstefædre, og enhvers tro var bestemt fra fødsel af, hvilket er det mest absurde, man kan tænke sig…. Det knytter sig frivilligt til et samfund, hvor det tror at have fundet den sande og for Gud velbehagelige religion og gudsdyrkelse.” Fra "et brev om tolerance". Det giver mennesket ret til at handle frit og vælge sin egen [[gudsdyrkelse]]. Der er ikke direkte noget i "Et brev om tolerance", som viser, at han gik ind for en egentlig tredeling af magten. Men vi kan henvise til et andet af John Lockes hovedværker ”Two Treatises of Government” (to afhandlinger om statsstyre). Det er fra 1690 og indeholder Lockes tanker om politik og staten. I anden afhandling kommer han frem til, at der findes en samfundstilstand, hvori mennesket er frit, men det er dog underlagt nogle naturlove, der blandt andet indebærer, at det ikke må skade andre for sin egen lykkes skyld (jævnfør liberalismens grundtanke). Locke erkender, at der findes uorden og lovbrydere, og at der er brug for en statslov til at tage sig af dem. Ved at indgå i en samfundspagt, siger Locke, afgiver mennesket en del af sin frihed til en instans, som skal sørge for at sikre lov og orden. Det skal ske ved opklaring af forbrydelser, domme og straffe. Hermed er tredelingen fuldført. Line 83 ⟶ 73: Lockes "Et brev om tolerance" udkom første gang anonymt i Holland i 1689. Det taler om tolerance til at vælge egen religion. Locke understreger, at mennesket er frit, og at det har ret til at handle selvstændigt og vælge på egen hånd. Det skal kunne ske, uden at staten påtvinger den enkelte borger en religion. (Står også tidl. i dette afsnit) Hvis det alligevel sker, er det folkets pligt og ret at gøre oprør og afsætte styret. Staten kan påvirke, men ikke tvinge. (Står også tidl. i dette afsnit) Staten kan lave regler og tvinge borgerne til at fremsige en mening, men den kan ikke påtvinge borgerne en bestemt overbevisning. Det virker forvirrende, at Locke umiddelbart går ind for tolerance i trosvalg, men at han ikke tolererer [[katolik]]ker og [[ateist]]er. ”Hverken troskab, pagt og ed kan være noget helligt og varigt for en ateist, og det er i den grad det menneskelige samfunds bånd”. Når Lockes tekst udkom anonymt og i udlandet skyldtes det sandsynligvis både en beskyttelse af ham selv og den engelske censur; bogen indeholdt direkte kritik af de gamle autoriteter som kirke og kongemagt. == Noter == Line 100 ⟶ 90: {{autoritetsdata}} {{FD\|1632\|1704\|Locke, John}}<br /> [[Kategori:Filosoffer fra England]] [[Kategori:Liberale fra Storbritannien]]

John Locke: Forskelle mellem versioner