Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner

}}

 

Faderen, en af Finlands rigeste handelsmænd, forlod 3 år efter datterens fødsel sin finske ejendom og flyttede til Sverige, hvor han levede dels i [[Stockholm]], dels på godset Årsta et par kilometer derfra. I det stive hjem, hvor børnene holdtes i ærbødig afstand fra forældrene, voksede den lille Fredrika op med hovedet fuldt af urolige tanker og hjertet af stærke følelser, på kant med tilværelsen i det hele. Foruden i sin [[selvbiografi]] har hun i nogle af romanerne ''Hemmet eller familjesorger och -fröjder'' og ''Syskonlif'' givet livlige skildringer af sit barndoms- og ungdomsliv. Som voksen følte den begavede og virkelystne unge kvinde sig ikke tilfredsstillet af det indholdsløse liv i hjemmet og selskabskredsene; men da det ikke ansås for passende for unge piger af hendes stand at tage arbejde uden for hjemmet, blev hun i al hemmelighed forfatterinde. [[1828]] udkom hendes første bog, ''Teckningar ur hvardagslifvet'', der efterfulgtes af en række [[romaner]] under samme fællestitel: ''Presidentens döttrar'' (1834), ''Nina'' (1835), ''Grannarne'' (1837), som almindeligt anses for hendes bedste bog