Adolf Hitler: Forskelle mellem versioner

Adolf Hitler blev født i den lille nord-østrigske grænseby [[Braunau am Inn]] ([[Oberösterreich]]) lige op ad det tyske [[Bayern]] og ikke langt fra [[Bøhmen]], det nuværende [[Tjekkiet]]. [[Efternavn]]et Hitler har varieret i stavemåderne Hüttler, Hiedler, Hittler, Hidtler, Heidlahr og Hitler; et slægtskab med det tjekkiske Hidlar hhv. Hidlarcek er overvejende sandsynligt. Adolf Hitler var den fjerde i en søskendeflok på seks fra faderens tredje ægteskab. Hans far var [[told]]fuldmægtig [[Alois Hitler]], og moderen var hans indgiftede niece [[Klara Hitler|Klara]], født Pölzl. Af de seks søskende var det kun Adolf og hans søster Paula, der nåede voksen alder. Hitler havde [[katolske]] forældre og blev katolsk konfirmeret i [[katedral]]en i [[Linz]], <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 10), forlaget Aschehoug, Oslo 1957</ref> men frafaldt selv troen sent i sine teenageår.

Begge Hitlers forældre stammede fra [[Waldviertel]]. [[Møller]]en [[Johann Georg Hiedler|Johann Georg '''Hiedler''']] giftede sig i maj [[1842]] med Maria Anna Schicklgruber, der i [[1837]] havde født en dreng, Hitlers far Alois, udenfor ægteskab. Da Maria døde allerede i [[1847]], voksede Alois op hos Hiedlers bror, Johann von Nepomuk '''Hütler''' i Spital. (De to brødre hed altså begge Johann til [[fornavn]], men stavede til gengæld [[efternavn]]et på hver sin måde.) Alois hed Schicklgruber til efternavn, til han var henved fyrre. I [[6. juni]] [[1876]] erklærede Johann Hiedler for en retsskriver og i vidners nærvær, at Alois var hans søn, og Alois Schicklgrubers navn blev ændret til Alois '''Hitler''' i dåbsprotokollen. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 8)</ref>

Alois Hitler havde giftet sig med den langt ældre Anna Glasl, som han blev skilt fra. Derefter giftede han sig med den langt yngre Franziska Matzelberger, som han allerede havde sønnen [[Alois Hitler, Jr.|Alois jr.]] med; og kun tre måneder efter [[bryllup]]pet kom datteren [[Angela Hammitsch|Angela]] til verden. Året efter døde Franziska af [[tuberkulose]], og enkemanden ventede et halvt år, inden han giftede sig for tredje gang, denne gang med sit næstsøskendebarn Klara Pölzl, der blev mor til Hitler. Hun var 23 år yngre end sin mand, født og opvokset i Spital som barnebarn af den Hütler, Alois voksede op hos. Et ægteskab mellem så nære slægtninge måtte først have biskoppens tilladelse. Først i januar [[1883]] kunne brylluppet stå; og allerede i maj kom deres første barn, Gustav til verden. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 9)</ref>

Alois Hitlers embede førte til, at familien flyttede flere gange, fra Braunau til [[Passau]], [[Lambach]] og så til [[Leonding]] ved [[Linz]]. På de forskellige [[folkeskole]]r, som Adolf Hitler blev sendt til, var han overordnet set en god elev. Han trivedes godt på [[benediktinerne]]s klosterskole (2.-3. kl., [[1897]]/[[1898|98]]) og talte også mange år senere varmt om tiden i klosterkirkens drengekor, om sangundervisningen og om [[liturgi]]en. Måske var det herfra han fik sin fascination for hagekorset: en af klosterets tidligere abbeder var pater [[Theodorich Hagn]] (død [[1862]]), <ref>http://www.biographien.ac.at/oebl?frames=yes</ref> og hans personlige [[våbenskjold]] havde et [[hagekors]] ("Hagn"="Hage"), indmejslet ind på et iøjnefaldende sted, hvor den unge skoledreng må have set det{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.

Men på [[realskole]]n i Linz kom han fuldstændig til kort både på det akademiske og det sociale plan. Han måtte gå det første skoleår ([[1900]]/[[1901|01]]) om, og lærerne skrev i karakterbogen at han "manglede arbejdslyst", forklaret i ''Mein Kampf'' med, at han nægtede at lære noget for at trodse faderen, der ville tvinge ham til at blive embedsmand, når han selv ønskede at blive kunstner. Det sande i denne fremstilling er snarere, at Hitler senere i livet forsøgte sig med en kunstnerisk løbebane, der mislykkedes. Blandt de karakteregenskaber han lagde for dagen som teenager, var selvoptagethed og manglende lærelyst. Hitlers far døde den [[3. januar]] [[1903]] – hvilket dog ikke forbedrede sønnens skolepræstationer. I [[1904]] blev Hitler pga sine dårlige karakterer nødt til at skifte fra realskolen i Linz til en skole i [[Steyr]], hvor han afsluttede sin skolegang i 16-årsalderen uden at kunne få det sædvanlige afgangsvidnesbyrd. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 10)</ref>

Netop kunsten og arkitekturen blev to store nederlag for Adolf Hitler. Men hans tro på sit kunstneriske talent var imidlertid så stærk at han som oftest ignorerede alle andre foretagender end [[Eskapisme|eskapistisk]] drømmeri om arkitektoniske vidundere og store lærreder med tyske naturalistiske landskaber. Netop denne formålsløse fordybelse og drift beskrev han senere i ''Mein Kampf'': "''Jeg havde den største og stolteste tillid til Wien og mit kunstneriske kald.''"<ref>Hitler, Adolf: ''Min Kamp'' s. 18. Forlaget Fremad. 1956. Viborg.</ref> I oktober meldte Hitler sig til optagelsesprøve på det uhyre ambitiøse kunstakademi i Theophilius Hansens pragtbygning på Schillerplatz. Hitlers tegninger blev godtaget, og ud af de 120, der mødte op, var han en af de 33 midlertidigt godkendte. Men næste dag, da det endelige resultat forelå, fik Hitler den måske største og mest uventede skuffelse i sit liv. Hans tegninger blev afvist som ”utilfredsstillende”, og beskrivelsen af hans bidrag lød ”døde streger” og ”livløse former”. Dette hårde slag fik ham til at opsøge rektor på akademiet. Rektor foreslog, ikke ueffent, at talent måske lå mere i retning af arkitektur. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 11)</ref>

Imidlertid forudsatte arkitektstudiet en [[studentereksamen]]. Den knuste Hitler rejste hjem til moderen, der døde af [[brystkræft]] i [[1907]]. Familielægen Eduard Bloch beskrev senere Hitlers omhu for sin dødssyge mor, og deres nære tilknytning. <ref>https://spartacus-educational.com/Eduard_Bloch.htm</ref> Ungdomsvennen [[August Kubizek]] flyttede med til Wien efter fru Hitlers død. De delte værelse, og Kubizek beskrev i sine erindringer Hitler som opfarende og ustabil.<ref>Kubizek, August. ''Hitler, Mein Jugendfreund.'' S.53</ref> Hitler skrev i ''Mein Kampf'' om sin mors død: "''Det var afslutningen på en lang og smertefuld sygdom, der fra starten af efterlod ringe håb om helbredelse. Alligevel var det et frygteligt slag, især for mig. Jeg havde respekteret min far, men min mor elskede jeg.''" Han havde altid hendes fotografi med, hvorhen han rejste, og - er det sagt - holdt det i hånden ved sin død. Han glemte aldrig sin taknemlighed til dr. Bloch og sørgede under [[holocaust]] for at sætte ham under [[Gestapo]] særlige beskyttelse. Han titulerede ham ''Edeljude'' - "ædeljøde" ("''Hvis alle [[jøder]] var som ham, var der intet jødeproblem.''") Dr. Bloch var den eneste jøde i Linz med denne status. Hitler hjalp ham også til at migrere til [[USA]]. <ref>https://spartacus-educational.com/Eduard_Bloch.htm</ref>

Som forældreløs embedsmandssøn havde Hitler en månedlig pension frem til fyldte 24 år (april [[1913]]). Forældreløsepensionen var på 25 østrigske kroner i måneden, som sammen med forældrearven på 58 kroner udgjorde en månedsindtægt tilsvarende en lærerløn i realskolen. I [[1911]] overlod Hitler dog sin pension til lillesøsteren Paula. <ref>https://www.amazon.com/Adolf-Hitler-Selbstzeugnissen-Bilddokumenten-Monographien/dp/3499503166</ref> Men meget dramatisk beskrev han årene i Wien med disse ord; "''Fem års elendighed og jammer – det er, hvad denne Phaiakerby har betydet for mig. Fem år, hvor jeg først som hjælpearbejder og senere som lille maler måtte tjene mit sparsomme brød, som ikke var nok til at stille min sult. Sulten var det eneste der næsten aldrig forlod mig.''" <ref>Hitler, Adolf. ''Min Kamp'' S. 20. Forlaget Fremad. 1956. Viborg.</ref>. Ifølge Kubizek retferdiggjorde Hitler sit dagdriveri med sit enestående geni. <ref>Fest, Joachim. ''Hitler: en biografi S. 37'' Forlaget samleren. 1974. Viborg.</ref> Han stod op ved 12-tiden, spadserede i byen, betragtede arkitekturen og drømte om, hvad han selv engang ville komme til at bygge. Han gik på museer, i operaen og fortabte sig i sine fantasier. Han læste og stod bøjet over urealistiske planer til langt ud på natten.<ref>ibid. s. 39</ref>

I september [[1908]] gjorde Hitler endnu et forsøg på at blive maler. Denne gang blev han imidlertid slet ikke optaget til prøverne. Det undlod han at fortælle, men forlod i stedet sit og Kubizeks værelse uden at efterlade sin nye adresse. Hans økonomi blev vanskeligere, og han beskrives som meget forkommen, da han i december [[1909]] ankom herberget i Meldemannstrasse og måtte have sit tøj til aflusning efter at have overnattet på parkbænke. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 15)</ref>

[[Fil:Wohnheim Meldemannstrasse 2.jpg|thumb|[[Herberg]]et i Meldemannstraße, hvor Hitler holdt til i flere år. Det fungerede som husvildeherberg frem til [[2003]]. <ref>https://www.theguardian.com/world/2002/apr/14/humanities.highereducation</ref>]]

I årene på mandeherberget levede Hitler af at sælge jævne skitser af Wiens attraktioner. Den idé fik han af Reinhold Hanisch, der også boede på herberget, og solgte billederne for ham. Sammen havde de også banket tæpper, båret kufferter på banegården og taget andre mindre jobs. I [[1910]] gik Hitler dog til sag mod Hanish, idet han pstådod, at Hanisch have snydt ham for et mindre beløpb. protokollen fra Wiens politiret er senere offentliggjort. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 14)</ref> Hitler solgte derefter selv sine billeder. I maj 1913, da Østrig begyndte at opruste til [[første verdenskrig]], tog Hitler toget til [[München]] for at undslippe [[værnepligt]]en, som han allerede var indkaldt til. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 30)</ref>

Fra udbruddet af den [[1. verdenskrig]], da Hitler opholdt sig i [[München]], findes et billede af ham på Odeonplatz, da krigen blev erklæret. <ref>https://www.sueddeutsche.de/politik/bearbeitete-geschichte-weltkriegsjubler-hitler-1.2071039</ref> Hitler meldte sig straks ved krigsudbruddet til den bayerske hær, hvor han tjente som ''Meldegänger'' (= kurér). Allerede i december [[1914]] blev han tildelt jernkorset af anden klasse. Da han i [[1932]] anlagde sag mod en avis, der havde beskyldt ham for fejhed ved fronten, bevidnede hans tidligere kommanderende [[officer]], [[oberstløjtnant]] Engelhardt, at Hitler havde udvist tapperhed under kampene i november 1914, da List-regimentet for første gang var i felten. (Regimentet var opkaldt efter som oberst Julius von List, der faldt allerede i oktober 1914 i det første slag i [[Flandern]], hvorefter regimentet blev opkaldt efter ham. <ref>https://www.sueddeutsche.de/politik/jahre-erster-weltkrieg-hitlers-regiment-1.2069478</ref>) [[4. august ]] [[1918]] modtog Hitler jernkorset af første klasse, en højst usædvanlig udmærkelse for en ''[[Gefreiter]]'', dvs. den laveste rang ved forfremmelse af en [[menig]], på det nærmeste en [[korporal]]. <ref>https://en.pons.com/translate/german-english/Gefreiter</ref> I List-regimentets officielle historie har man ikke fundet nogen omtale af tildelingen. På baggrund af Hitlers fire år ved fronten, og officersknapheden i krigens sidste måneder, blev der rejst spørgsmål om, hvorfor Hitler aldrig avancerede til mere end korporal. Men intet tyder på, at han nogensinde ansøgte om eller ønskede nogen forfremmelse. Under hele krigen tjenestegjorde han som ''Meldegänger'', overbringende beskeder mellem regimentet og hovedkvarteret i springmarch. Opgaven var meget farlig, og det meste af tiden var han enten ved selve fronten eller ikke særlig langt bagved. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 35-37)</ref>

Hitler blev første gang såret i oktober [[1916]] under kampene ved [[Somme]]. Han blev såret i det ene ben og og hjemsendt for første gang på to år. I started af marts [[1917]] vendte han tilbage til fronten, nu forfremmet til lansekorporal. Natten til [[14. oktober]] [[1918]] befandt List-regimentet sig syd for [[Ypres]]. Hitler blev overrumplet af et gasangreb på et højdedrag og fik skadet øjnene. Da han kom tilbage til hovedkvarteret, havde han midlertidigt mistet synet. Forbigående blind blev han sendt til et [[lazaret]] i [[Pommern]]. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 35-36)</ref> Her, i nærheden af [[Stettin]], var han stadig rekonvalescent ved Tysklands sammenbrud, hvilket angiveligt gjorde et så stærkt indtryk på ham, at han opgav enhver tanke om at blive kunstner, og i stedet rejste tilbage til München for at kaste sig ud i politik. Sin grænseløse og gribende nationalisme beskrev han blandt andet i ''Mein Kampf'' med disse ord:

Det er blevet påstået, at Hitler ikke led af blindhed som en effekt af [[giftgas]], men som et udtryk for en konversionstilstand ("[[hysteri]]sk blindhed") .<ref>[[Lewis, David]], ''The man who invented Hitler'', Headline Book Publishing, 2003.</ref>. Otfrid Förster, en kendt neurokirurg, fortalte i 1930'erne, at han i [[1932]] havde undersøgt Hitlers sygejournal fra lazarettet i Pasewalk. Af journalen skal være fremgået, at Hitler blev behandlet for "hysterisk [[amblyopi]]" ("amblyopi" er dog nedsat syn, ikke blindhed). Hitler skal have fået journalen ødelagt, og de, der havde kendskab til den, skal være blevet myrdet eller have begået selvmord. Dr. Förster døde i Tyskland i 1941. I ''Mein Kampf'' skriver Hitler, at briterne havde anvendt "''en gul gas...ukendt for os,''" og hans øjne havde føltes "''som gloende kul, og alt var mørke omkring mig''". <ref>https://www.independent.co.uk/life-style/history/hitlers-war-boast-exposed-as-a-myth-2373590.html</ref>

En af Hitlers overordnede ved fronten, Ernst Hess, var protestant, men blev afsat som [[dommer]] i [[1936]], da han efter racelovene var jøde. Via Hitlers [[adjutant]] Fritz Wiedemann - også en overordnet fra krigsårene - blev Hess' pension overført til [[Italien]], hvor han søgte tilflugt i flere år. I [[1939]] fik han udstedt et [[pas (legitimation)|pas]], der ikke omtalte hans status som jøde. I et brev til Gestapo i [[Düsseldorf]] informerer [[Himmler]] om, at Hess skulle beskyttes efter Hitlers ønske. Men fra maj [[1941]] ophørte Hitlers beskyttelse, og Hess blev sat til [[tvangsarbejde]]; han undgik deportation kun gennem sit ægteskab med en ikke-jødinde. Hess' søster Berta fortalte folk, at hun nød godt af partiets særbeskyttelse; men [[Adolf Eichmann]] underskrev i [[1942]] personligt ordren om hendes og morens deportation til [[Theresienstadt]]. Berta blev dræbt i [[Auschwitz]]; moren undslap til [[Schweitz]]. Hess' datter Ursula oplyste, at hendes far havde få minder om Hitler, udover at han ikke havde venner i regimentet og holdt sig for sig selv. <ref>http://jewish-voice-from-germany.de/cms/hitlers-jewish-commander-and-victim/</ref> Hitler var ikke upopulær blandt de andre i hæren, men han blev anset som en særling, der aldrig fik pakker eller breve hjemmefra, og ikke brød sig om hverken piger eller [[orlov]]. Ofte sad han fortabt i grublerier, for pludselig at springe op og råbe underlige påstande ud, som at "''det tyske folks usynlige modstandere er en større fare end fjendens største [[kanon (våben)|kanon]]er''". <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 37)</ref>

Først efter [[den kolde krig]]s afslutning blev det kendt, at Hitler og Eva Brauns jordiske rester tilsyneladende havde været gravet ned på den sovjetiske organisation [[SMERSH]]'s nye hovedkvarter ved [[Magdeburg]], og at [[KGB]]-chef [[Jurij Andropov|Andropov]] i april [[1970]] havde beordret ligene fjernet, før anlægget blev overdraget til den [[DDR|østtyske]] regering. De sidste rester blev smidt i [[Elben]] og forsvandt med floden videre ud i [[Nordsøen]]. SMERSH havde dog taget vare på et fragment af Hitlers hovedskal, samt kæbeben med tilhørende tænder. En amerikansk [[DNA]]-analyse af kraniefragment tydede dog på, at det stammede fra en yngre kvinde <ref>https://phys.org/news/2009-12-hitler-skull-fragment-moscow-authentic.html</ref> (Eva Brauns aldersgruppe). I marts og juli 2017 lod den russiske efterretningstjeneste og de russiske statsarkiver en gruppe franske forskere foretage [[analyse]]r. Typisk for en [[vegetarianer]] afslørede analysen af Hitlers dårlige tænder hvide aflejringer og ingen spor af kødfibre. Et fragment fra hovedskallen fremviste et hul i venstre side, sandsynligvis forårsaget af en kugle. Forskerne fik ikke lov til at tage prøver fra fragmentet, som var en fuldkommen match til røntgenbilleder af Hitlers kranium, taget et år før hans død. Hans tandsæt viste intet spor af [[krudt]], hvad der tyder på, at der ikke blev affyret noget skud i munden; mere sandsynligt mod panden. Blå aflejringer på hans forlorne tænder tyder på en kemisk reaktion mellem cyaniden og metallet i proteserne. <ref>https://phys.org/news/2018-05-hitler-died-teeth.html#jCp https://phys.org/news/2018-05-hitler-died-teeth.html