Konfirmation: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link
m Mellemrumkorrektion
Linje 25:
== Historie ==
Konfirmationen har en lang tradition. Fra katolsk tid var den nøje knyttet til [[dåben]]. Senere blev den skilt ud fra dåben som et selvstændigt handling, der blev [[sakramente]].
Konfirmationens udvikling til et selvstændigt sakramente er begrundet i [[oldkirken]]s dåbspraksis. I kirkens første tid som missionerende [[Kirke (institution)|kirke]] var dåben voksendåb. Forud for dåben gik [[katekumenatet]](oplæring), hvor dåbskandidater gennem undervisning og [[gudstjeneste]] deltagelse blev forberedt på at modtage [[dåben]]. Efter dåben, der foretoges af [[biskop]]pen, var de fuldgyldige medlemmer af den kristne menighed og fik i kraft af dåben adgang til nadveren. Senere blev barnedåb almindelig praksis, og derfor måtte dåbsoplæringen naturligt komme på et senere tidspunkt. <ref>Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, betænkning nr. 1100 1987 </ref>
 
Den i [[Strasbourg]] virkende [[reformator]] [[Martin Bucer]], der prøvede at formidle [[Lutheranisme|lutherske]], [[Calvinisme|calvinistiske]] og [[Gendøber|døberiske]] grupper. Han udviklede konfirmationen som en model, der beholdt barnedåben, men tilføjede den en personlig bekræftelse gennem konfirmander. [[Luther]] selv forkastede hver form for firmelse. Ifølge ham behøvede dåben ikke et supplement. Han udtalte sig i stedet for en undervisning i den kristne katechismus. Konfirmationen blev første gang formuleret i den hessiske kirkeordning fra 1539 (''Ziegenhainer Kirchenzuchtordnung ''). Bag kirkeordningen stod [[Philipp 1. af Hessen]], der som Bucer forsøgte at forene de forskellige protestantiske grupper.