Achilleus: Forskelle mellem versioner

Thetis var datter af havguden [[Nereus]] og selv en havgudinde, i ''Iliaden'' kaldt "den sølverfodede". Peleus så hende danse på stranden en aften, og fik hende overtalt til at indgå ægteskab. Sammen fik de sønnen Achilleus, som Thetis ønskede at gøre udødelig. I én version af [[sagn]]et dyppede hun ham i floden [[Styx]]'s vande. I den anden version smurte hun ham ind i [[ambrosia]] om dagen; om aftenen holdt hun ham så over ilden. I begge versioner holdt hun ham efter hælen, hvorved han blev usårlig – undtagen i hælen, hvor hun holdt ham. Heraf kommer navnet [[akillessene]]n og udtrykket [[akilleshæl]] om et menneskes svage punkt. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akillesh%C3%A6l</ref> I sin skildring af Achilleus i ''Iliaden'' nævner [[Homer]] imidlertid ikke historien om hans sårbare hæl.

En aften fik Peleus øje på sin søn, hængende mellem ildstedets flammer, og blev så rasende på sin kone, at hun afbrød sit forehavende uden at få gjort drengen helt usårlig. Fortørnet trak hun sig tilbage til havdybene, og Peleus overlod sin søn til [[kentaur]]en [[Cheiron]], der tog sig af hans videre [[opdragelse]]. Af Cheiron fik Achilleus lært at gå på jagt, at ride og overleve udendørs. Kentauren underviste ham også i musik og medicin, og i at være modig og ærlig. Under grækernes forberedelser til den trojanske krig, fik Thetis en forudanelse om, at hendes søn ville blive dræbt i kampene. Hun klædte ham derfor i kvindetøj og sendte ham til kong Lykomedes på [[Skiros]], hvor Achilleus i sin forklædning indledte et forhold til kongedatteren Deidamia. Sammen fik de sønnen [[Neoptolemos]]. Men [[Odysseus]], der foregav at være handelsrejsende i fint klæde, skaffede sig adgang til kvindernes værelser i [[palads]]et på Skiros. Indpakket i alt det fine klæde medbragte han også et [[sværd]] og et [[skjold]]; og det kunne Achilleus slet ikke modstå synet af. Sådan fik Odysseus lokket den unge mand til at deltage i trojanerkrigen. <ref>Maria Mavromataki: ''Greek mythology'' (s. 207-8), forlaget Haitali, Athen, 1997</ref>

I trojanerkrigen var Achilles' eneste ligemand [[Hektor]], gift med [[Andromache|Andromake]] og bror til [[Prins Paris|Paris]], der havde startet trojanerkrigen ved at bortføre [[Helena (græsk mytologi)|den skønne Helene]]. Achilleus dræbte Andromakes far og brødre; videre dræbte han kong [[Priamos]]' søn Troilos, fordi skæbnegudinderne havde forudsagt, at drengen kom til at redde Troja, hvis han levede, til han fyldte tyve. <ref>https://www.britannica.com/topic/Troilus-Greek-mythology</ref> Blandt [[krigsfange]]rne var to kønne kvinder, Khryseis, som [[Agamemnon]] tog til [[konkubine]], og [[Briseis]], kaldt "den stramtombæltede" eller "den ferskenkindede", som Achilleus tog. Seeren Kalkhas bad dog Agamemnon om at levere Khryseis tilbage til hendes far, der var [[præst]] for [[Apollon]]; der var nemlig udbrudt [[pest]] i grækernes lejr. Agamemnon så ingen anden udvej end at sende pigen tilbage til hendes far; til gengæld forlangte han at få Briseis fra Achilleus. Fornærmet over tabet af pigen nægtede Achilleus at deltage i kampen, og bad sin mor om hjælp. Thetis fik [[Zeus]] til at love, at trojanerne skulle sejre over grækerne, indtil Agamemnon bøjede sig for Achilleus og gav ham Briseis tilbage. Agamemnon fortrød bitterligt og tilbød Achilleus guld og syv kvinder, deriblandt Briseis, hvis blot han vendte tilbage til kampen. Men Achilleus afslog og spillede i stedet [[lyre]] i selskab med sin våbenbror [[Patroklos]]. <ref>John Pinsent: ''Græske myter og sagn'' (s. 137), forlaget Chr. Schibsted, Oslo, 1969</ref>

Hektor og hans mænd forsøgte at antænde grækernes skibe; men Achilleus' fætter, Aias, forsvarede dem. Patroklos lånte Achilleus' [[rustning]] for at skræmme trojanerne væk, og han fik dræbt kong Sarpedon, søn af Zeus. Men Apollon slog Patroklos ned bagfra; hans rustning tog Hektor. Achilleus ville nu [[hævn]]e drabet på sin bedste ven; men først måtte [[Hefaistos]] smede ham nye [[våben]]. Efter den rene [[bersærkergang]] satte han efter Hektor. Tre gange løb de omkrig Trojas mure, inden Achilleus fik stukket et [[spyd]] gennem Hektors hals. Den døende bad om, at hans lig måtte overgives til hans far, så han fik en ordentlig ligfærd. I stedet rev Achillus hans rustning af, bandt ham til sin vogn efter benene og slæbte ham omkring Trojas mure. Guderne fik dog forhindret, at liget kom til skade; og Achilleus fik til sidst ondt af kong Priamos, der nu havde mistet to sønner, og udleverede ham Hektors lig til begravelse. <ref>John Pinsent: ''Græske myter og sagn'' (s. 140-41)</ref>

Achilleus dræbte også [[amazone]]rnes [[dronning]] Penthesilea i kamp. Den græske kriger Thersites skal have maltrakteret hendes lig, og Achilleus slog ham ihjel for det, og gav den døde dronning en ordentlig begravelse. Det blev sagt, at Penthesilea fødte ham en søn efter sin død. <ref>https://www.ancient-origins.net/myths-legends/dramatic-life-and-death-penthesilea-queen-amazons-002104</ref>

Det var spået, at hvis Achilleus dræbte [[ethiopien|ethiopierkongen]] Memnon, ville han selv falde. Men da kong Memnon dræbte Achilleus' ven Antilokhos, jagede han fjenden til [[byport]]en. Der skød Paris en [[Pil (våben)|pil]] mod ham, og Apollon styrede den, så den ramte ham i hælen. Hans fætter Aias og Odysseus fik fat i liget, og bar det tilbage til skibene. Ved lodtrækning blev det afgjort, at Odysseus skulle arve Achilleus' våben. Aias blev da grebet af vanvid og slog en flok får ihjel, inden han kastede sig over sit sværd. Grækerne opgav nu alt håb og ville sejle hjem; men seeren Helenos røbede for dem, hvordan Troja kunne erobres ved hjælp af [[den trojanske hest]]. <ref>John Pinsent: ''Græske myter og sagn'' (s. 142)</ref>

Achilleus' søn Neoptolemos blev hentet fra Skiros og dræbte kong Priamos foran Zeus' [[alter]]. Hektors søn Astyanax blev smidt ned fra bymuren og dræbt; men i [[middelalderen]]s [[legende]]r overlevede han og blev stamfar til [[Karl den Store]]. <ref>https://www.britannica.com/topic/Astyanax-Greek-mythology</ref>

Achilleus' [[genfærd]] forlangte Hektors søster, Polyxena, som krigsbytte. Pigen blev derfor [[Ofring|ofret]] ved hans gravsted. Efter klassisk tid blev historien udbroderet til en [[fredsaftale]], hvorved Achilleus skulle have giftet sig med Polyxena; men at Paris i stedet skød og dræbte ham. <ref>https://www.britannica.com/topic/Polyxena</ref>

[[Alexander den Store]]s mors familie regnede officielt Achilleus blandt sine forfædre; og Alexander var opkaldt efter sin morbror. <ref>https://www.historyofroyalwomen.com/olympias/mother-alexander-great-olympias/</ref> Det første, Alexander den Store foretog sig, da han kom til [[Asien]], var at aflægge et besøg i Troja og lægge en krans på Achilles' påståede grav. Han var optaget af at understrege sin tilknytning til helten for at fremstå som mere græsk, end han egentlig var (Alexander var [[Makedonien|makedoner]]) og opnå historisk [[legitimitet]] til sin kamp mod perserne. Han lod også en oprører slæbes omkring [[Gaza]]s mure, sådan som Achilleus havde slæbt Hektor omkring Troja. Efter sigende havde Alexander et skjold, der lignede Achilleus'; og han skal altid have sovet med en udgave af ''Iliaden'' under hovedpuden. <ref>Bjarne Riiser Gundersen: "Gåden Aleksander", ''[[Morgenbladet]]'' 3. december 2004</ref>