Versionen fra 18. mar. 2019, 11:36 redigér 85.184.161.95 (diskussion) . Tags: Hoar Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. mar. 2019, 11:36 redigér fjern redigering Cgt (diskussion \| bidrag) Patruljanter 17.507 edits m Gendannelse til seneste version ved Weblars, fjerner ændringer fra 85.184.161.95 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 17: '''Svampe''' (''Fungi'') er en stor gruppe af [[organisme]]r, der både har træk fælles med [[dyr (animalia)\|dyr]] og [[planter]], men er samlet i et selvstændigt [[Rige (biologi)\|rige]]. Blandt de 100.000 kendte [[art]]er er mange vigtige [[nedbrydere]] af dødt [[organisk materiale]]. Andre er [[parasit]]ter, der lever af levende planter og dyr, eller lever i [[symbiose]] med planter ved hjælp af såkaldt [[mykorrhiza]]. Svampe er desuden kendt for undertiden at indeholde [[mykotoxin\|giftige]] og [[psykedeliske stoffer]]. ~~Ingen svampe har en pik.~~Selvom svampe er meget almindelige over hele verden, lægges der ikke meget mærke til dem, fordi mange er mikroskopiske og lever et skjult liv f.eks. i jorden, på dødt organisk materiale eller som del af en symbiose med planter, dyr eller andre svampe. Nogle arter af svampe bemærkes, når de for at [[formering\|formere]] sig danner frugtlegemer (fx [[paddehat]]te) eller som skimmel- og mugsvampe dækker en overflade og spreder deres sporer. Svampe er længe blevet anvendt til mange forskellige formål, f.eks. som en direkte kilde til mad ([[champignon]]er og [[trøffel\|trøfler]]), som hævemiddel til brød eller som [[gæring]]smiddel i forskellige [[fødevare]]r som [[øl]] og [[vin]]. Siden [[1940'erne]] er svampe blevet anvendt i produktionen af [[antibiotika]], og senere også som producenter af [[enzym]]er i [[Masseproduktion\|industrien]] , fx til anvendelse i [[vaskemiddel\|vaskemidler]]. Svampe anvendes også som biologiske [[pesticid]]er imod [[ukrudt]], [[plantesygdom]]me eller skadevoldende [[insekter]]. Nogle svampe kan have negativ betydning ved at nedbryde [[materiale]]r og [[bygning]]er, eller ved at være årsag til sygdomme blandt mennesker eller [[husdyr]], fx [[gærsvampesygdomme]]. Tab af afgrøder som følge af svampesygdomme eller råd kan have stor indflydelse på den lokale fødevareforsyning og økonomi. Den disciplin af [[biologi]]en, der beskæftiger sig med svampe kaldes [[mykologi]]. Mykologi blev tidligere betragtet son en gren af [[botanik]] fordi svampe henregnedes til [[planteriget]]. Indenfor den nyere [[Systematik (biologi)\|biologiske taksonomi]] henregnes svampe nu til et selvstændigt [[Rige (biologi)\|rige]] (blandt 6-7 andre riger), fordi bl.a. genetiske undersøgelser har vist, at svampe er nærmere beslægtet med dyr end med planter. Og hvor man betegner et områdes planter som "flora" og dyreliv som "fauna", betegnes et områdes svampeliv som "funga". Linje 343: * Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman * {{cite book \|author=Kirk PM, Cannon PF, Minter DW, Stalpers JA. \|title=Dictionary of the Fungi. 10th ed \|publisher=CAB International \|location=Wallingford, UK \|year=2008 \|isbn=0-85199-826-7}} * L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman. * Jørgen Eilenberg, Annette Bruun Jensen og Nicolai Vitt Meyling: ''Insekternes svampesygdomme – fascinerende og nyttige'' i ''SVAMPE i verden'', Jubilæumsskrift 2005, ISBN 87-984481-8-8

Svampe: Forskelle mellem versioner