Islandsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Fra 1200-tallet begyndte norrønt i Skandinavien at ændres både [[fonetik|fonetisk]] og [[grammatik|grammatisk]] henimod det som skulle blive moderne dansk, norsk og svensk, og indoptog desuden i senmiddelalderen en mængde [[nedertysk]]e ord. På Island gik den tilsvarende udvikling betydelig langsommere. I 1400-tallet fandt en række lydovergange sted, som klart adskilte islandsk fonetik fra det oprindelige norrøne. Grammatikken og ordforrådet forblev derimod i hovedsagen uændret.

 

 

Det islandske skriftsprog har således ændret sig forholdsvis lidt fra det norrøne skriftsprog, og islændinge kan uden større problemer lære at læse de islandske [[saga]]er<ref>Dette med læsningen stemmer. Det skyldes dog hovedsagelig den meget konservative skrivemåde. Uden større overdrivelse kan man sige, at islandsk i dag næsten skrives på den standardiserede oldnordiske vis. Det bør dog tilføjes, at lydændringerne siden oldislandsk tid i hovedsagen er så konsekvente, at skrivemåden er meget regelmæssig. Morfologien er stort set intakt, men syntaksen har ændret sig betydeligt. Man kan stadig anvende sagastil humoristisk, ironisk, eller ved festlige lejligheder, men ikke i daglig tale.</ref>. Islandsk udtale har ændret sig så meget, at en islænding fra [[1200-tallet]] og en fra [[1900-tallet]] ville have meget store problemer med at forstå hinanden, dog næppe mere end moderne islændinge og færinger har<ref>Se f.eks. Halldór Halldórsson, Alexander Jóhannesson (3) og Sigfús Blöndal (kapitlet om fonetik).</ref>