Lundtofte Flyveplads: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Uli Elch (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Ophørt i 1959 ved hjælp af Hotcat |
Thomas81 (diskussion | bidrag) m komma, sprogret og layout |
||
Linje 36:
=== 2. verdenskrig ===
Efter tyskernes besættelse havde [[Det Danske Luftfartsselskab|D.D.L.]] ikke mange muligheder for ruteflyvning og man opsagde samtlige medarbejdere pr. [[1. maj]] [[1940]]. Flyvemaskinerne blev skilt ad og opmagasineret i intermistiske hangare, på nær helmetal-maskinen Junkers Ju 52-maskinen ''"Selandia"'', der blev opstillet på Lundtofte Flyveplads under åben himmel. Selskabet udarbejde dog hurtigt en plan hvori man genansatte den del af personalet, der efter krigen ville være mest værdifulde når man startede op igen. Derudover lykkedes det for selskabet, i juni 1940, at få dispensation for flyveforbuddet over dansk område, samt tysk koncession, således, at man [[24. juni]] 1940 kunne genåbne trafikken på [[Berlin]]-ruten og på [[Malmø]] lufthavn og andre ruter fulgte snart efter. Dette betød også at ''"Selandia"'' allerede 19. juni kunne hentes fra sit korte eksil fra Lundtofte Flyveplads. Da sejlruten til Bornholm efterhånden blev mere og mere besværlig på grund af minefaren og mangel på olie, sattes alle kræfter ind på at færdiggøre Bornholms Lufthavn, som blev åbnet 16. november 1940. Efter at Kastrup Lufthavn, efter et kæmpe tøbrud i marts [[1941]], var en stor sø, blev det bestemt at kun Berlin-ruten måtte benytte pladsen efter [[7. marts]]. Allerede den 11. marts lykkedes det dog at få genoptaget Bornholm-ruten, nu fra Lundtofte Flyveplads, med Junkers maskinen, der kunne tåle at stå ude om natten, og fra 12. marts blev også den tyske fragtrute [[Hamborg]]-[[København]] fløjet fra flyvepladsen. Efter frosten havde forladt jorden, begyndte flyene at skære sig ned i jorden, og da forholdene i Kastrup i mellemtiden var blevet bedre fik D.D.L., efter kun en dags pause, lov til igen at flyve fra Kastrup til Bornholm.
Under krigen spillede flyvepladsen en vigtig strategisk rolIe for den tyske besættelsesmagt. I november 1944, angreb modstandsgruppen Holger Danske, med en styrke på 30 mand, flyvepladsen, for at give det berygtede og frygtede [[Sommerkorpset]] en advarsel om, at den danske modstandsbevægelse også kunne spille med musklerne. Angrebet var meget voldsomt, og i løbet af 15 minutter var samtlige medlemmer af vagtkorpset blevet dræbt af frihedskæmpernes maskinpistoler. Der blev ikke vist nåde overfor Sommerkorpset. Efter angrebet skiltes gruppen ved Hjortekær og cyklede i alle retninger. Tyskerne fik dog etableret vejspærringer, men trods det lykkedes det for alle at undslippe, på nær en, som blev sendt i KZ-lejr. Han vendte dog uskadt tilbage til Danmark efter krigen.
Linje 45:
I 1943 dannede Lundtofte Flyveplads rammen om et meget omtalt mord, nemlig mordet på redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]], som formodentlig blev myrdet af nu afdøde [[SS]]-Officer [[Søren Kam]].
Den 30. august 1943 blev Clemmensen opsøgt
I første omgang kørte man ud til Knud Flemming Helweg-Larsens hjem i [[Sorgenfri]], tæt ved "[[Klopstocks eg]]". Efter en times afhørelse i Helweg-Larsen hjem drog de med Carl Henrik Clemmensen mod den daværende Lundtofte Flyveplads, hvor han senere blev henrettet ved skud. Efter henrettelsen satte de tre mænd og chaufføren sig ind i bilen og kørte mod København,
Skulle man udpege gerningstedet i dag, vil det være på den østre side af Lundtoftevej ud fra DTU mellem Fysikvej og Elektrovej.
Liget blev fundet om morgenen den 31. august 1943 og [[Lyngby Politi]] tilkaldt. Politiet fandt hurtigt ud af hvem gerningsmændene var bl.a. på grund af episoden på Østerport Station.
=== Militæret tager over ===
==== Militærpolitiet ====
I perioden [[marts]] til [[juni]] [[1947]] blev det nye danske [[militærpoliti]] uddannet på [[Lundtoftesletten]] og boede i [[barak]]ker ved flyvepladsen.
Den sidste flyning, med [[svævefly]], foregik d. [[13. september]] [[1959]], ikke længe inden jordarbejdet påbegyndelse, som forberedelse til opførelsen af [[Danmarks Tekniske Universitet|Danmarks Tekniske Højskole]] (det nuværende DTU). I [[1961]], da byggeriet af DTH skulle påbegyndes, blev de sidste bygninger revet ned og de sidste rester af flyvepladsen forsvandt.
| |||