Populisme: Forskelle mellem versioner

[[idehistorie|Idehistorikeren]] [[Mikkel Thorup (idéhistoriker)|Mikkel Thorup]] definerer populismen som "mobilisering af folkelig politisk identitet i opposition til den herskende magt". Ifølge ham er demokratiske systemer typisk splittet imellem deres folkelige og deres institutionelle side. På den ene side får de [[legitimitet]] og energi fra deres folkelige pol og på den anden side stabilitet og effektivitet fra [[parlamentarisme]]ns institutionalisering af demokratiet, hvor den folkelige deltagelse kan blive begrænset til at stemme ved valgene og ellers passivt betragt det politiske spil gennem massemedierne. I modsætning hertil appellerer populismen til folkets direkte inddragelse i politik. Populister fremhæver derfor ofte [[folkeafstemning]]er og altid folkestemningen (f.eks. "retsfølelsen") som den øverste demokratiske instans. Populister tegner dermed ifølge Thorup et billede af det politiske system som basalt set mislykket: Medierne, partierne og organisationerne udgør ud fra dette synspunkt et lukket, selvsupplerende og [[kartel]]lignende system, der ligger meget langt fra det demokratiske ideal. Det politiske system fremstilles altså som udemokratisk og som svært skelneligt fra et [[diktatur]].<ref name=thorup/>