'''Martin Luther King''', <span class="noexcerpt" style="font-size:85%;">[[Augustinerordenen|O.S.A.]]</span> (født [[10. november]] [[1483]] i [[Eisleben]], [[Tyskland]], død [[18. februar]] [[1546]] i Eisleben) var en tysk [[munk]]<ref>Ewald Plass, "Monasticism", i ''What Luther Says: An Anthology'' (St. Louis: Concordia Publishing House, 1959), 2:964.</ref>, [[reformator]] og [[teolog]]. Han blev præst i [[Augustinerordenen|augustiner]]-eremitternes orden, som gav ham en grundig [[katolsk]] uddannelse, der førte til, at han blev [[professor]] ved [[universitet]]et i [[Wittenberg]]. I 30-årsalderen udviklede han egne [[teologi]]ske synspunkter om kirkens myndighed, [[sakramente]]rne og om mennesket og dets forhold til [[Gud (monoteistisk)|Gud]]. Han tog afstand fra kirkens [[afladshandel|aflad]]. Det gav stødet til [[reformationen]] og de [[evangelisk-luthersk]]e kirker. Reformationen begyndte [[31. oktober]] [[1517]] med hans teser mod afladspraksis. Det var egentlig ikke et skelsættende teologisk brud, men de førte få år efter til et uigenkaldeligt brud.
I [[1521]] blev Luther [[Fredløshed|fredløs]] og søgte tilflugt hos den velvillige og magtfulde [[fyrste]] på slottet [[Wartburg]]. Problemer med raseren af kirker fik ham til at vende tilbage til Wittenberg. Hans bevægelse led tilbageslag i forbindelse med [[den tyske bondekrig]] og ved, at den splittedes af modstridende teologiske standpunkter især i synet på [[Helligånden]] og sakramenterne.
