Indvandring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Hoar Visuel redigering |
|||
Linje 18:
=== Samfundsøkonomiske konsekvenser ===
Indvandring vil typisk påvirke den [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]] og [[produktivitet]]en i et land, [[løndannelse]]n og [[beskæftigelse]]n på [[arbejdsmarked]]et samt de [[offentlig økonomi|offentlige finanser]] i indvandringslandet.<ref name=vismænd>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref> Forskellige internationale studier viser, at indvandring af [[arbejdskraft]] typisk øger produktiviteten og dermed [[BNP per indbygger]] på lang sigt. Det er dog ikke nødvendigvis alle grupper i indvandringslandet, der oplever en økonomisk gevinst af indvandring. Indvandring kan på kort sigt ofte medføre et lønpres på arbejdsmarkedet. De fleste [[empiri]]ske økonomiske studier af virkningen på løndannelsen finder, at de indfødtes gennemsnitsløn og samlede beskæftigelse på længere sigt enten ikke påvirkes eller kun påvirkes i begrænset omfang af indvandring. [[Løn]]nen for beskæftigede med lave lønninger påvirkes imidlertid ofte negativt, mens beskæftigede med højere lønninger i større udstrækning opnår en stigning i lønnen.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. S. 214 i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref>
Indvandring kan påvirke de offentlige finanser i indvandringslandet ad en række forskellige kanaler. Det drejer sig om indvandrernes [[skat]]tebetalinger og modtagelse af offentlige serviceydelser og [[indkomstoverførsel|indkomstoverførsler]]. I såvel Danmark som andre lande er udarbejdet en række analyser af, hvor meget indvandring påvirker de offentlige finanser. I Danmark er undersøgelser, bl.a. foretaget ved hjælp af den makroøkonomiske model [[DREAM]], kommet frem til, at indvandring fra vestlige lande påvirker de offentlige finanser positivt. Denne indvandringsgruppe har i gennemsnit en højere beskæftigelsesfrekvens end indfødte danskere, og den trækker mindre på de offentlige udgifter. Til gengæld yder ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit et negativt bidrag til den [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitiske holdbarhed]]. Den vigtigste forklaring er, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er lav. Desuden bliver de i højere grad i Danmark som gamle og trækker dermed mere på de offentlige udgifter i denne periode end indvandrere fra vestlige lande, der i vidt omfang forlader Danmark igen, når de bliver ældre.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. S. 212f i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref>
| |||