Tåregas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: forbudet → forbuddet ved brug af AWB
Linje 16:
Efter [[første verdenskrig]], der til dels blev udkæmpet ved brug af [[giftgas i 1. verdenskrig|giftgas]], var synet på kemiske våben delt. De, som selv havde set ødelæggelserne, tog stærkt afstand fra brug af gas. Andre påstod, at brug af gas gav færre faldne end [[artilleri]]ild. Biokemiker John Sanderson Haldane ved [[Cambridge]] sagde: "''Kan jeg slås mod fjenden med [[sværd]], kan jeg slås mod ham med [[sennepsgas]].''" To momenter har fulgt os fra første verdenskrig:
* Skillet mellem giftgas og andre våben, hvor man har legitimeret forbuddet mod nogle våben og accepten af andre. Tåregas er dermed blevet lovligt, i modsætning til de fleste andre giftstoffer.
* De hensyn, man tog til den [[kemi]]ske industris interesser. Det ville angiveligt være den til skade at tøjle dens iver efter at levere produkter skabt for [[militær]]et. [[Versaillestraktaten]] i [[1919]] fik de allieredes økonomiske interesser ind i [[folkeretten]]. Nu gjaldt det om at bevare freden, både hjemme og i [[koloni]]erne; og her kom tåregassen til nytte. General Amos Fries <ref>http://www.arlingtoncemetery.net/aafries.htm</ref> solgte ved flittig [[lobbylobbyvirksomhed]]virksomhed tåregas ind som et harmløst middel til at bevare offentlig orden, og organiserede et netværk af forskere og politikere til at markedsføre "gas for fred".<ref name="lmd.no">[https://www.lmd.no/2018/05/lukrative-tarer/ Anna Feigenbaum: "Lukrative tårer", ''Le Monde diplomatique'']</ref>
 
[[Fil:Bonus army on Capitol lawn cph.3a00515.jpg|thumb|Arbejdsløse veteraner fra [[første verdenskrig]] slog lejr foran Capitol i påvente af at få udbetalt de lovede krigsbonuser.]]