Versionen fra 9. nov. 2018, 17:36 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.913 edits m exit dubletbillede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. mar. 2019, 12:47 redigér fjern redigering Stilk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 342 edits m →‎Almen historie: Præcisering vedrørende bortauktionering af Bogø Mølles jord i 1769, da krongodset blev solgt. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 65: </gallery> Fra 1348 til 1769 var Bogø krongods. I [[1769]] købte Bogøs beboere øen af kongen for 18.456 [[rigsdaler]]. For Bogø kirke og kirketiende betaltes derudover 1.920 rigsdaler, og beboeren af Bogø mølle fik ~~møllen~~møllejorden for 61 rigsdaler. Møllen og Møllegården havde også før løskøbelsen fra kronen været møllerens ejendom. Købet blev finansieret ved at fælde Bogø Vesterskov, der var på 148 [[Tønde land\|tdr. land]]. Træet indbragte ved salget 17.000 rigsdaler og blev anvendt til skibsbygning i København.<ref>''Bogø i 200 år. Træk af Bogøs historie i anledning af 200 årsdagen for øens løskøbelse,'' [[1969]].</ref> Desuden blev en del af købesummen stående med pant i de enkelte ejendomme, såkaldte kongepenge.<br /> ==== Skanserne ved Sortsø Gab mellem Bogø og Falster ==== Under Svenskekrigene i 1600-tallet samt under Englandskrigene (1801-14) blev der anlagt flere skanser langs Grønsund - typisk parvis på hver af sundets sider, så man med kanoner kunne beherske farvandet. Skansen ved Vesterskov på vestsiden af Bogø blev anlagt under Karl-Gustavkrigen 1657-60. Sammen med Sortsø skanse på Falster-siden forsvarede den Grønsunds nordre sejlløb – det såkaldte Sortsø Gab.

Bogø: Forskelle mellem versioner