Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) indsætter ref. |
fin pudsning Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 6:
Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[Mejeri]]driften havde gamle rødder, men med den langsomme omlægning til [[animalsk]] produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store. Derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]].<ref>{{cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/ |title=Andelsmejerier |work=danmarkshistorien.dk |date=29. august 2011 |accessdate= 12. december 2018}}</ref> Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom, og derefter aftog væksten. Succesen inspirerede andre til lignende driftsformer i andre dele af landbruget, og flere andre andelsvirksomheder kom til. På [[Island]] blev fx de første andelsslagterier oprettet i [[1907]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
Foruden brugsforeningerne blev der også oprettet et stort antal indkøbs- og salgsforeninger for landbruget efter andelsprincipper. Disse var sammenslutninger med det formål at samle og lede produktionsomsætningen så direkte som muligt fra producent til forbruger, således at handelsomkostningerne formindskedes, og kontrollen med produkterne skærpedes. Blandt sådanne sammenslutninger, der omfattede køb af driftsmidler som maskiner og redskaber, fæces, gødnings-og foderstoffer, sæd, frø og lignende samt salg af smør, kød, kvæg og lignende, kan eksempelvis nævnes [[Jysk Andels Foderstofforretning]], der blev oprettet [[1898]]. En række af disse foreninger fusionerede i [[1969]] til [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab]], DLG.<ref>{{cite web |url=https://www.dlg.dk/Om-DLG/Presse/DLGs-historie |title= DLG's historie går 120 år tilbage|work=dlg.dk |accessdate= 12. december 2018}}</ref>
De forskellige andelsforetagender sluttede sig inden for deres specielle områder som regel sammen i fællesforeninger, og de vigtigste af disse dannede en fællesrepræsentation, Andelsudvalget (det nuværende [[Danske Andelsselskaber]]), hvis formål var at udvikle andelsforeningernes virksomhed og styrke deres stilling.
Linje 13:
Andelsfolkene i 1880’erne var typisk middelstore [[Gårdmand|gårdmænd]] med [[Grundtvigianisme|grundtvigianske]] holdninger, og de havde typisk en tilknytning til Venstre-gruppen i Folketinget. Den nye gårdmandsklasse på vej op var i opposition til godsejerne, der var den gamle magtelite. Den havde svært ved at acceptere, at almuen skulle være regeringsegnet. Gårdmændene blev indtil omkring [[1900]] holdt udenfor indflydelse i [[Rigsdagen]], hvilket var svært at acceptere for en økonomisk mere og mere betydende gruppe, der mente, at et ægte folkestyre krævede, at folket fik magten, og det folk var ifølge dem selv bønderne.
En følge af magtkampen var at andelsbevægelsen blev brugt som ideologisk våben. Den kunne vise, hvor progressive og demokratiske gårdmændene og dermed deres politiske bevægelse var, modsat deres konservative modstandere. En udløber denne konflikt var også en konkurrence mellem andels- og herregårdsmejerierne på kvaliteten af produktionen. Vigtigt for andelsbevægelsens [[ideologi]] var en bevidsthed om uafhængighed, selvorganisering og selvstyre over for statsmagt og [[Kapitalisme|privatkapitalisterne]]. Denne [[ideologi]] har sin rod i den lille enhed: Familiebruget, hvor produktion og salg til eksport udgik fra, det som er grundlaget for den danske agrarkapitalisme.
At produktionen var spredt ud på flere mindre enheder udjævnede forskellen mellem klasserne og gav umiddelbart et mere demokratisk præg. Ligesom demokratiet krævede det, krævede landbrugsfællesskabet også enighed i beslutningerne mellem de uafhængige og ligeværdige parter.
Linje 19:
== Se også ==
* [[Andelslandsbyen Nyvang]]
*Fisse
== Referencer ==
Line 26 ⟶ 27:
* [{{dødt link|inline=ja|url=http://www.andelsselskab.dk/}} Danske Andelsselskaber]
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Andelsbev%C3%A6gelsen/andelsbev%C3%A6gelse Den Store Danske om andelsbevægelsen]
*www.agar.io
{{Salmonsens}}
| |||