Stavanger: Forskelle mellem versioner

Stavangers bydannelse startede med bebyggelsen langs [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] og inderst med [[Stavanger domkirke|Domkirken]]. Frem til 1800-tallet groede byen langsomt og uorganiseret. Traditionelt regnede man området indenfor [[Skolebekken]], [[Breiavatnet]] og langs [[Løkkeveien (Stavanger)|Løkkeveien]] ned til Vågen og ud til Sandvigå som byen. Den første byudvidelse blev besluttet ved lov den [[12. juli]] [[1848]]. Med virkning fra [[1. januar]] [[1849]] blev de såkaldte "Forstæder" overført fra [[Hetland kommune]], det vil sige Konventgrunnene, Pedersgjeret, [[Blåsenborg]], Verket, Rosenkildehagen, Bergeland, [[Kannik (Stavanger)|Kannik]] og en mindre del af Bispeladegård (tilsvarer omtrent området fra Spilderhaug sydvestover til krydset Kongsteinsgata-KikebakkenKirkebakken og videre syd-sydvestover til [[Lagård gravlund]] og [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]]).<ref>Stavanger Byleksikon, 2008, side 127</ref> Næste udvidelse kom ved lov af [[25. januar]] [[1866]], da det blev bestemt at ''"Samtlige Stavanger By tilliggende Egenæsløkker og Øer"'' fra 1. januar 1867 skulle sortere under byens myndighed.<ref name="Byleksikon_2008_s128">Stavanger Byleksikon, 2008, side 128</ref> Dette svarer til [[Sølyst (norsk ø)|Sølyst]] og [[Grasholmen]] og området fra Kalhammerviken mod sydvest til [[Byhaugen]], derefter sydpå til [[Mosvatnet]] i nærheden af [[Hjaltlandsgata (Stavanger)|Hjaltlandsgata]], langs Mosvatnet mod øst til omtrent på midten på søens østlige bred, derefter nordøst til [[Peder Klows gate]]/[[Erlands gate]], videre sydøst til Kong Carls gate, langs Kong Carls gate til [[Vålandsgata]] og til slut mod nord til Kongsgata.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/>