Aktualitetsprincippet: Forskelle mellem versioner

Inden for [[geologi]] har man brugt aktualitetsprincippet som grundlag for forestillingen om, at geologiske begivenheder og processer altid har foregået på den samme gradvise måde som de foregår i dag, på engelsk udtrykt som "the present is the key to the past" (nutiden er nøglen til fortiden), se illustrationer til højre, selvom mange geologer i dag ikke tror helt så fast på det gradvise.<ref>FARIA, Felipe. Actualismo,Catastrofismo y Uniformitarismo. In: Pérez, María Luisa Bacarlett & Caponi, Gustavo. ''Pensar la vida: Filosofía, naturaleza y evolución''. Toluca: Universidad Autónoma del Estado de México, p. 55-80, 2015.[https://www.researchgate.net/profile/Felipe_Faria2]</ref> Princippet blev indført af britiske [[Naturhistorie|naturhistorikere]] i slutningen af 1700-tallet, som modtræk mod ''katastrofismen'', den tids fremherskende forestilling om, at naturen var dannet ved enkeltstående [[Katastrofe|katastrofale]] begivenheder, fx [[Syndflod|Syndfloden]].<ref>{{harvnb|Pidwirny|Scott|1999}}, "the idea that Earth was shaped by a series of sudden, short-lived, violent events."</ref> Den skotske geolog [[James Hutton]] var blandt de første til at argumentere for princippet, bl.a. i sin bog ''[[Theory of the Earth]]''.<ref>{{Cite book|title=Theory of the Earth|last=James|first=Hutton|publisher=CreateSpace Independent Publishing|year=1785|isbn=|location=|pages=}}</ref> Huttons arbejde blev videreført af naturfilosoffen [[John Playfair]] og senere også i geologen [[Charles Lyell]]<nowiki/>s ''[[Principles of Geology]]'' fra 1830.<ref>{{cite web|url=http://www.enotes.com/earth-science/uniformitarianism |title=Uniformitarianism: World of Earth Science|ref=harv}}</ref>

 

 

Man kan se, at [[Kontinentalplade|kontinentalpladerne]] i Jordens tidlige historie var mindre end de nuværende, fordi de små plader gradvist er blevet gjort større eller er vokset sammen med andre, hver gang en [[bjergkæde]] er dannet ved kontinentranden, og tilsvarende er også [[Oceanbundsplade|oceanbundspladerne]] vokset i størrelse. Pladernes størrelse har både betydning for klimatiske og geografiske forhold, da større plader både muliggør større områder med [[fastlandsklima]] og længere bjergkæder.<ref name="A"/>