Forskel mellem versioner af "Franciskanerordenen"

103 bytes fjernet ,  for 1 år siden
ingen ændringskommentar
(Mindre korrektion)
[[Fil:Giotto - Legend of St Francis - -06- - Dream of Innocent III.jpg|thumb|[[Giotto]]: [[Pave Innocens III'3.]]s [[drøm]] - Se også:[[Frans af Assisis liv i Giottos billeder]].]]'''Franciskanerordenen''' ({{lang-la|Ordo Fratrum Minorum}} (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden") blev grundlagt af den den hellige [[Frans af Assisi]] i [[1209]]. Efter at Frans var vendt om fra sit muntre ungdomsliv til at søge Gud – ved at tage sig af de [[spedalskhed|spedalske]] og opbygge små forfaldne kirker – fik han efterhånden følgeskab af andre, som ville følge hans eksempel. [[Bernardo da Quintavalle]] og [[Pietro da Cattani]] var de første. De sluttede sig til Frans i [[1208]]. De søgte vejledning ved at slå op tre gange i evangeliebogen, hvor de hver gang fandt bibelsteder, der handlede om efterfølgelse og fattigdom. Det var fra begyndelsen et ustruktureret fællesskab, som kaldte sig "[[Bod (teologi)|bod]]gøreregørerne fra [[Assisi]]".
 
Men i løbet af 1209 nedskrev Frans den første regel for fællesskabet og rejste til [[Rom]] for at få dem godkendt af [[paven]],pave [[Innocens III3.]]. Og den fik de, ifølge legenden[[legende]]n, fordi paven havde haft en [[drøm]], hvor han så en fattigt klædt mand, Frans, støtte og opretholde [[Laterankirken]], som var ved at styrte sammen. Traditionen[[Tradition]]en siger, at denne godkendelse fandt sted den [[16. april]], som franciskanerne derfor betragter som ordenens grundlæggelsesdag. Franciskanerne hører til de såkaldte "[[tiggermunk]]e", fordi de ikke skulle skamme sig ved at tigge, hvis ikke de kunne skaffe sig det daglige brød ved arbejde.
 
Frans' brødre skulle leve efter de gamle klosterregler om [[fattigdom]], lydighed og [[kyskhed. Og det var]], strengere forstået end i andre ordener. Fx gjaldt ejendomsløsheden ikke blot den enkelte mindrebroder, men også ordenen som sådan. Og en mindrebroder måtte ikke modtage penge overhovedet.
 
[[Palmesøndag]] [[1212]] flygtede en pige af fornem familie, [[Sankt Clara|Chiara dei Scifi]], hjemmefra og sluttede sig til Frans' bevægelse. Hun blev grundlægger af [[clarisserordenen]], som også kaldes "den anden orden", til forskel fra den første orden, Frans' orden for mænd.
 
Frans stiftede selv en tredje orden for mennesker, som ville leveefterleve ethans liv efter Frans' idealer[[ideal]]er uden at gå i [[kloster]], men forenetforblive i med deres daglige arbejde og [[ægteskab]]. Reglen for denne tredje orden blev godkendt af paven i [[1221]].
 
== Stridighed om forståelsen af fattigdommen ==
[[Fil:Giotto - Legend of St Francis - -05- - Renunciation of Wordly Goods.jpg|thumb|Giotto: Frans giver sin far alle ejendele tilbage.]]
 
Allerede i Frans' levetid var der stridigheder om forståelsen af fattigdom og ejendomsløshed, hvor Frans var den kompromisløse, der mente at enhver form for ejendom var oprindelsen til al ufred i verden. For den der ejer, vil sætte meget ind på at forsvare sin ejendom.
 
 
== Franciskanerne i Danmark ==
Franciskanerne udbredte sig hastigt, og allerede i [[1232]] blev det første danske [[kloster]] oprettet i [[Ribe]]. I [[Danmark]] blev de normalt kaldt '''gråbrødre''' på grund af deres dragt en grå [[Kappe|kutte]], svarende til enbondens bondedragtantræk i Frans' hjemegn, [[Umbrien]]. I løbet af få år blev der oprettet klostre i mange danske byer, og dertil en selvstændig ordensprovins, [[Dacia]], som allerede i 1200-tallet omfattede 34 klostre. I 1400-tallet var antallet af klostre steget til 48 i [[Norden]].
 
At både Frans' og Klaras orden har været repræsenteret i [[København]], afsløres stadig af navne som [[Gråbrødretorv]] og [[Klareboderne]].
 
Franciskanerne i [[Roskilde]] havde 501 [[relikvier]], deriblandt to stykker af Kristi vugge, 12 splinter af [[kors]]et, to tjavser af [[apostlen Peter]]s skæg, samt en splint af hans kors og to lokker af [[Maria Magdalene]]s hår.<ref>[http://www.nrk.no/viten/pilegrimsspor-1.6653238 Pilegrimsspor - NRK Viten - Nyheter innen vitenskap og forskning<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Først i [[2011]] forlod den sidste franciskanermunk Roskilde.<ref name="KD">{{cite web|url=http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-sidste-franciskaner|title=Den sidste franciskaner|date=16. juli 2011|accessdate=27. oktober 2016|work=Kristeligt Dagblad|last=Jensen|first=Anne Katrine Gottfred}}</ref>
 
Ved [[reformationen]] blev franciskanerne behandlet mere barskt end de øvrige klosterordener. Hvor andre munke fik lov til at blive i deres klostre, indtil de døde, blev gråbrødrene fordrevet fra deres klostre. Dette er beskrevet i et skrift af franciskansk oprindelse fra reformationstiden, ''Cronica seu brevis processus in causa expulsionis fratrum minoritarum de suis cenobiis provincie Dacie'' – [[Gråbrødrenes Fordrivelseskrønike]].
 
Franciskanerklostre i det daværende Danmark (inklusive Sønderjylland og Skåne) og deres stiftelsessår:<ref>Vellev</ref>
 
* [[Ribe]] (1232)
* [[Slesvig by]] (1234)
 
== Franciskanere i dag ==
I nutidendag findes de mandlige franciskanere delt i tre ordener, mindrebrødrene, konventualerne og [[Kapucinerordenen|kapucinerne]].
 
Desuden findes der en anden orden, [[Sankt Clara]]s klarisserorden, somfor kvinder er en orden med streng [[klausur]].
I nutiden findes de mandlige franciskanere delt i tre ordener, mindrebrødrene, konventualerne og kapucinerne.
 
Desuden findes der en anden orden, [[Sankt Clara]]s klarisserorden, som er en orden med streng [[klausur]].
 
Den tredje orden er mere broget. Ud over de mange mænd og kvinder, der i deres dagligliv vil leve inspireret af Frans, så findes der også en rækkeFlere kvindeordener, som lever i klostre og med ordensdragt, men som følger reglen for lægfranciskanerne. Disse, har et langt mere udadvendt virke end klarisserne.
 
Endelig skal det nævnes, at der også findes franciskanere udenfor den katolske kirke, især i den [[anglikanske kirke]].
Anonym bruger