|
== Forskningsindsats ==
I [[1896]] afsluttede Marie sin læreruddannelse. [[Henri Becquerel]] havde tidligere opdaget [[uran]]s [[radioaktivitet]], og Marie begyndte nu at forske i radioaktivitet. Hun opdagede, at også [[thorium]] er radioaktivt, og at mængden af den radioaktive stråling fra uran og thorium er uafhængig af, hvilke [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] stofferne indgår i, men kun afhænger af mængden af uran og thorium. Derudfra konkluderede hun, at radioaktivitet er en egenskab ved selve grundstofatomerne, der er uafhængig af de [[molekyle]]strukturer, som de indgår i. Hun begyndte så at undersøge forskellige radioaktive [[malm]]e, blandt andre uranmalmen [[begblende]]. Det viste sig, at begblende er mere radioaktivt, end den indeholdte mængde af uran i sig selv berettiger til. Hun antog, at den ekstra stråling måtte stamme fra et indtil da ukendt [[grundstof]].
Nu opgav Pierre sin egen forskning og begyndte at samarbejde med Marie om at isolere dette nye grundstof. De fandt ud af, at radioaktiviteten kom fra [[bismut]]- og [[barium]]-fraktioner i begblenden. Marie arbejdede videre med bismut-fraktionerne. Da det lykkedes at fjerne bismut fra disse fraktioner, blev restproduktet stadig mere radioaktivt. I [[1898]] havde de et materiale, som var 300 gange mere radioaktivt end uran. I en afhandling fra samme år beskriver de stoffet, som de mente indeholdt et ukendt metal med kemiske egenskaber, der ligner bismuts. De kaldte metallet [[polonium]] efter Maries hjemland. I afhandlingen introduceres ordet ''radioaktivitet'' for første gang. Efter endnu nogle måneders arbejde fandt de, at der også måtte være et nyt metal i barium-fraktionerne. Det kaldte de [[radium]]. Til støtte for hypotesen om de nye grundstoffer var også nye, aldrig før sete [[spektrallinje]]r.
Nu begyndte et storstilet, hårdt arbejde med at raffinere tonsvis af begblende for at isolere de nye grundstoffer og få tilstrækkeligt store mængder til, at deres [[atommasse]]r og andre egenskaber kunne fastslås. I [[1902]] havde Marie isoleret en mængde radium, og i [[1903]] kunne hun i en doktorafhandling fastslå dets atomvægt.
I [[1906]] døde Pierre ved en trafikulykke, og Marie blev enke som 38-årig. Hun afslog den pension, hun fik tilbudt og overtog i stedet Pierres undervisningsforpligtelser ved Sorbonne og blev derved universitetets første kvindelige underviser. I [[1908]] blev hun også Sorbonnes første kvindelige professor.
== Eftermæle ==
|
