|
=== Vinkelbygningen ===
Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, lod i første del af 1580’erne opføre ny hovedbygning, hvormed det søndre hus fik en mindre betydende funktion. Den nye hovedbygning er en grundmuret vinkelbygning i to etager på en sokkel af store granitkvadre og med grathvælvet portgennemkørsel (den høje nord og østfløj). Bygningen var oprindeligt i blank, rød teglmur, men er senere blevet hvidkalket. Bygningen blev ikke opført på en gang, og østfløjen er således et par år ældre end nordfløjen med porten, som en stenplade over portgennemkørslenfortællerportgennemkørslen fortæller stod færdig i 1585. Endvidere er vestlige fag efter portgennemkørselen i nordfløjen og den smallere tårnagtige bygning øst for østfløjen kommet til senere.
=== Staldbygningen ===
== Ejerhistorie ==
Det var under brødrene Jørgen og Mogens Lauridsen Løvenbalk, at det søndre hus - Tjeles oprindelige hovedbygning i to etager over kælder - bygges i begyndelsen af 1500-tallet. Mogens Lauridsen Løvenbalk døde 1536, hvorefter søsteren Maren Lauridsen Løvenbalk og hendes mand, Erik Skram Fasti, tog Tjele i deres besiddelse. Enken efter Mogens, den skotske Genete Gragengelt, og deres to børn måtte forlade gården, hvilket gav anledning til en længere arvestrid, der først afsluttedes ved forlig i 1571. Begivenhederne inspirerede [[H.F. Ewald]] til den historiske roman, Den skotske Kvinde på Tjele (1871).<ref> H.F. Ewald: Den skotske kvinde på Tjele. 1871.</ref> <ref> Kirstin Nørgaard Pedersen: Den skotske kvinde på Tjele - og hendes død i Harlev, opspind og virkeligheden om Genete Craigengelt. ''Århus Stifts årbøger'', bd. 88. 2005, s. 113-121.</ref> Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, kom i betydelig grad til at præge Tjeles historie. Han arbejde på at samle godsets jorder omkring hovedgården, og han nedlagde de 12 fæstegårde, der udgjorde landsbyen Tjele, og lagde deres jord under hovedgården.
<ref> H.F. Ewald: Den skotske kvinde på Tjele. 1871.</ref> <ref> Kirstin Nørgaard Pedersen: Den skotske kvinde på Tjele - og hendes død i Harlev, opspind og virkeligheden om Genete Craigengelt. ''Århus Stifts årbøger'', bd. 88. 2005, s. 113-121.</ref>
Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, kom i betydelig grad til at præge Tjeles historie. Han arbejde på at samle godsets jorder omkring hovedgården, og han nedlagde de 12 fæstegårde, der udgjorde landsbyen Tjele, og lagde deres jord under hovedgården.
Den 27. september 1635 køber [[Erik Grubbe]] Tjele. Erik Grubbes ene datter [[Marie Grubbe]] er kendt fra litteraturen, bl.a. [[Ludvig Holberg]]s ''Epistola 89'' <ref>[http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=epistler%2FEpTom2.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=bd2chap89 ''Epistola 89'']</ref>, ''[[Fru Marie Grubbe]]'' af [[J.P. Jacobsen]], ''[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]'' af [[Steen Steensen Blicher]], ''Hønse-Grethes Familie'' af [[H.C. Andersen]], og ''Kysse Marie'' af [[Juliane Preisler]].
Efter Erik Grubbe ejes Tjele i kort tid af svigersønnen [[Jørgen Arenfeldt]], hvorefter [[Geert Didrick Levetzau]] køber Tjele.
Efter Levetzaus død købes Tjele på auktion i [[1737]] af [[generalmajor]] [[Christian Ditlev von Lüttichau (officer)|Christian Ditlev von Lüttichau]], dersom i 1759i1759 opretteroprettedes [[Stamhuset Tjele]]. (afløstI 1930 overgik Tjele til fri ejendom i henhold til [[1930lensafløsningen]]) 1919 og stamhuset opløstes. Tjele harer væretfortsat i slægten Lüttichaus eje siden.
Tjele Gods er i dag på 3061 [[hektar]]
|
