Midterparti: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
Omorganiserede artikel. |
||
Linje 1:
{{ingen kilder|dato=oktober 2015}}▼
== Tungen på vægtskålen ==▼
I [[Tyskland]] har midterpartiet ''Frie Demokratiske Parti'' ([[FDP]]) ofte været ''Tungen på [[vægtskål]]en'' mellem de store partier. Siden [[1998]]
I forbindelse med valget til den tyske [[Forbundsdagen|forbundsdag]] i [[2005]] blev der foreslået en [[Jamaica-koalition]], der skulle have bestået af det konservative [[CDU]] samt ''De Grønne'' og ''FDP''. En ''Jamaica-regering'' skulle have ført en liberal økonomisk politik. Planen blev ikke virkeliggjort, da ''CDU'' foretrak en ''[[stor koalition]]'' med [[SPD|Socialdemokraterne]]. Til gengæld fandtes den såkaldte Jamaica-koalition i den lille delstat [[Saarland]] fra 2009 til 2012. I [[Hamburg]] regerede CDU og De Grønne fra 2008 til 2010 i en såkaldt sort-grøn koalition
I en række andre lande har midterpartierne en lignende rolle. Således har ''Det Radikale Venstre'' ofte været ''
== Regionale partier ==
En særlig gruppe af midterpartier er hjemstavnspartier eller regionale partier. Det [[Svenska folkpartiet i Finland|svenske folkeparti]] i [[Finland]] og [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] er eksempler på sådanne partier.
==
Det [[Radikale Venstre]] var historisk [[Folketinget]]s mest udprægede midterparti. Tidligere var der også andre midterpartier i Folketinget ([[Kristeligt Folkeparti]], [[Centrum-Demokraterne]], [[Retsforbundet]] og [[Liberalt Centrum]]). ▼
=== Danmark ===
I [[2007]] blev midterpartiet [[Ny Alliance]] stiftet af flere folketingsmedlemmer. Ny Alliance har dog siden skiftet principprogram og navn til Liberal Alliance, og er nu rykket længere til højre end det oprindelige udgangspunkt. Nogle anser også [[Dansk Samling]] for at være et midterparti. ▼
▲Det [[Radikale Venstre]] var historisk [[Folketinget]]s mest udprægede midterparti. Tidligere var der også andre midterpartier i Folketinget ([[Kristeligt Folkeparti]], [[Centrum-Demokraterne]], [[Retsforbundet]] og [[Liberalt Centrum]]). Udenfor Folketinget er CenterPartiet – Civilt forum, [[Kristendemokraterne]], [[Fredspolitisk Folkeparti]] og [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] eksempler på midterpartier. Nogle anser også [[Dansk Samling]] for at være et midterparti.
▲I [[2007]] blev midterpartiet [[Ny Alliance]] stiftet af flere folketingsmedlemmer. Ny Alliance har dog siden skiftet principprogram og navn til [[Liberal Alliance]], og er nu rykket længere til højre end det oprindelige udgangspunkt.
På Færøerne har det socialliberale '''[[Sjálvstýrisflokkurin|Selvstyrepartiet]]''' rollen som midterparti. I nogle sammenhænge betagtes det kristelige værdikonservative ''Centerpartiet'' ('''[[Miðflokkurin]]''') også som et midterparti.
===
I [[Israel]] er regeringspartiet [[Kadima]] det ledende midterparti.▼
=== Norge ===
I [[Norge]] har de tre midterpartier ([[Venstre (Norge)|Venstre]], [[Senterpartiet]] og [[Kristelig Folkeparti]]) dannet mindretalsregeringer to gange. Første gang var under [[Lars Korvald]] i [[1972]]-[[1973]], og anden gang under [[Kjell Magne Bondevik]] i [[1997]]-[[2000]].
===
I [[Sverige]] kaldes midterpartierne undertiden for '''Borgerlig vänster'''. Denne betegnelse angiver, at partierne ikke er konservative. De svenske midterpartier [[Folkpartiet]] og [[Centerpartiet]] dannede i [[1981]]-[[1982]] en midterregering med [[Thorbjörn Fälldin]] som statsminister. Tidligere blev [[Kristdemokraterna (Sverige)|Kristen Demokratisk Samling]] også betragtet som et midterparti, men de svenske kristdemokrater er senere slået ind på en mere højreorienteret kurs.
Den liberale [[journalist]]forening i Sverige hedder [[Sveriges Vänsterpressförening]].
=== Lande med topartisystemer ===
I [[Storbritannien]] og [[USA]] har man et såkaldt "topartisystem", hvor et stort parti dominerer hver halvdel af det politiske spektrum. Dette betyder at politikere der i lande med [[flerpartisystem]] (hvor der er mange partier) ellers ville være medlem af centrumpartier ofte er i de store partier i stedet. I USA har man betegnelsen ''third party'' (''tredjeparti''), der kan betyde partier til højre eller til venstre for de to store partier, men som også dækker over midterpartier som for eksempel the [[:en:Reform Party of the United States of America|Reform Party]]. I Storbritannien har midterpartier nydt større succes end i USA, hvilket blandt andet kan ses ved at [[Liberaldemokraterne]] har været det tredje parti siden [[1924]].
▲I [[Israel]] er regeringspartiet [[Kadima]] det ledende midterparti.
==Kilder==
{{reflist}}
▲== Tungen på vægtskålen ==
▲I [[Tyskland]] har midterpartiet ''Frie Demokratiske Parti'' ([[FDP]]) ofte været ''Tungen på [[vægtskål]]en'' mellem de store partier. Siden [[1998]] år er denne rolle delvist blevet overtaget af [[Bündnis 90/Die Grünen|De Grønne]]. I miljøpolitikken og til dels i forsvarspolitikken betagtes ''De Grønne'' som et venstrefløjsparti. I den økonomiske politik har ''De Grønne'' derimod et liberalt udgangspunkt.
{{Ideologier}}▼
▲I forbindelse med valget til den tyske [[Forbundsdagen|forbundsdag]] i [[2005]] blev der foreslået en [[Jamaica-koalition]], der skulle have bestået af det konservative [[CDU]] samt ''De Grønne'' og ''FDP''. En ''Jamaica-regering'' skulle have ført en liberal økonomisk politik. Planen blev ikke virkeliggjort, da ''CDU'' foretrak en ''stor koalition'' med [[SPD|Socialdemokraterne]]. Til gengæld fandtes den såkaldte Jamaica-koalition i den lille delstat [[Saarland]] fra 2009 til 2012. I [[Hamburg]] regerede CDU og De Grønne fra 2008 til 2010 i en såkaldt sort-grøn koalition. Det var den første delstatsregering i Tyskland af sin slags. De Grønne valgte i 2010 at udtræde af regeringen, og der blev afholdt nyvalg i 2011, hvor SPD fik absolut flertal i senatet.
▲I en række andre lande har midterpartierne en lignende rolle. Således har ''Det Radikale Venstre'' ofte været ''Tungen på vægtskålen'' i Danmark.
▲{{ingen kilder|dato=oktober 2015}}
▲{{Ideologier}}
[[Kategori:Politik]]
| |||