Bornholms besættelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Philaweb (diskussion | bidrag) →Bornholms befrielse: udbedrer jovial beskrivelse |
Philaweb (diskussion | bidrag) →Den tyske besættelse: wikilink |
||
Linje 5:
Bornholm blev reelt først besat af tyskerne den 10. april [[1940]] – dagen efter resten af Danmark. Med sin beliggenhed midt i [[Østersøen]] var øen strategisk vigtig for tyskerne, som herfra kunne kontrollere hele den sydlige Østersø. Tyskerne anlagde mange [[observationspost]]er i form af [[radar]]- og målestationer. De påbegyndte også opførelsen af to store kanonbunkeranlæg ved Bornholms sydligste punkt [[Dueodde]]. Kanonerne, med en rækkevidde på over 100 kilometer, ville kunne beskyde et område, der rakte helt ned til den tyske ø [[Rügen]]. Var anlægget med de to [[kanonbunkere]] blevet færdigbygget, ville det have kostet 20 millioner kroner. Projektet blev opgivet efter indledningen af Tysklands angrebskrig mod Sovjetunionen med [[Operation Barbarossa]] den [[22. juni]] [[1941]].<ref>{{Harvnb|Knudsen|2001|p=54.}}</ref>
I [[1945]] blev Bornholm pludselig et vigtigt frontområde for tyskerne, da de sovjetiske styrker rykkede mod vest. Millioner af tyskere flygtede mod vest i takt med den sovjetiske fremrykning. Tyskland havde brug for Østersøen som led i [[Operation Hannibal]], den store evakueringsaktion for flygtninge og soldater fra Østfronten. [[Adolf Hitler|Hitlers]] efterfølger som rigskansler [[Karl Dönitz]] beordrede øens nye kommandant, den 43-årige [[Gerhard von Kamptz]], til at forsvare Bornholm. Da Von Kamptz ankom til øen den [[5. marts]] 1945, lå Bornholm allerede et godt stykke bag de sovjetiske linjer. Med 15.000 soldater, hvoraf mange var sårede, planlagde han forsvaret af [[Rønne]] og [[Nexø]], Bornholms største havne. Dönitz havde sendt yderligere 1.000 mand og noget artilleri til øen, men det var alligevel ikke muligt at forsvare hele øens kystlinje.<ref>{{Harvnb|Knudsen|2001|p=14.}}</ref>
Den [[4. maj]] overgav Tyskland Danmark til den engelske feltmarskal Montgomery. Danmark var befriet, og landet festede. Bornholmerne troede, at de var befriet som resten af Danmark, men historien tog en anden drejning. Gerhard von Kamptz var under pres: Det var vigtigt for Tyskland, at farvandet mellem Bornholm og Tyskland forblev tysk for at sikre en af de sidste evakueringsruter til Tyskland for tyske soldater. Englænderne havde ikke fået ordre til at sende tropper til Bornholm. Og [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] ønskede ikke en konfrontation med Sovjetunionen om den danske ø. Alene hvis den danske regering bad om det, ville Eisenhower give ordre til at sende tropper. Den gjorde den ikke, og de sovjetiske styrker var på vej ind over Bornholm.<ref>{{Harvnb|Knudsen|2001|p=16-17.}}</ref>
| |||