Jordskælv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Hoar Visuel redigering |
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 62.242.233.54, fjerner ændringer fra Bertrambtw (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 17:
# Når to plader støder sammen, og de skubber hinanden opad. Også på denne måde kan der opstå bjerge, fordi pladerne skubber hinanden opad.
# Når to plader trækker sig fra hinanden. Dette kaldes også divergente grænser.
#når der kommer en
#når din mor går på din far
#når du løfter din fod
=== Kontinentalplader ===
Line 39 ⟶ 38:
=== Richterskalaen ===
{{Uddybende|Richterskalaen}}
Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskælvs styrke - alle, undtagen Momentomfangsskalaen, har de det til fælles at de når en afmatning på et tidspunkt. Jordskælvstyrken vil ikke være retvisende efter dette afmatningspunkt. For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at måle styrken af et jordskælv på over 7 på Richterskalaen. Ydermere kan man kun måle styrken af
Jordskælvsstyrken benyttes ofte fejlagtigt i medierne. Når for eksempel USGS ([[United States Geological Survey]]) rapporterer at et jordskælv har fundet sted, angives styrken på momentomfangsskalaen<ref name=":0" />, hvorefter det i danske medier efterfølgende berettes om det samme jordskæld med samme styrke, på Richterskalaen.
Line 53 ⟶ 50:
<math>M_W = \log(M_0)/1{,}5 - 10{,}7</math>
Hvor ''M<sub>0</sub>'' er det seismiske moment som er et udtryk for den energiudladning der har fundet sted i forbindelse med jordskælvet (og ikke et moment i traditionel forstand). Det seismiske moment er, i modsætning til øvrige styrkeskalaer, ikke baseret på de
Momentomfangsskalaen er den eneste seismiske skala der ikke oplever en afmatning i takt med at jordskælvsstyrken stiger. Dette skyldes at det seismiske moment er et direkte mål for de faktorer der har forårsaget jordskælvet.
| |||