Antenne (følehorn): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
AnetteM (diskussion | bidrag) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 8:
== Mange variationer ==
På moniliforme antenner er hvert af leddene en smule indsnævret i enden, således at antennen får et lidt savtakket udseende.
Filiforme antenner har led som er lige, symmetriske og ligedannede. Sådanne antenner kaldes trådformede, og kan ligne "perler på en snor". [[Myg]], [[hveps]]e, [[vårflue]]e og mange andre har trådformede antenner, de er lange og leddene i ''postpedicelet'' (fra og med det tredje led) er tydeligt adskilte, ofte lidt flade (skiveformede) runde. Antallet af led varierer. Enkelte [[parasithvepse]] har flere end 16 ledd (ofte langt flere). Enkelte har udvækster eller lange hår på antennerne. Ofte findes dette hos hannerne, og hjælper hannen til at finde hunnen. Disse antenner er meget følsomme overfor lugt ([[feromon]]), og hannen kan følge et duftspor over lange afstande.
Antennekølle, findes hos nogen [[biller]], men også på andre insekter. Dette er de sidste led, som er tykkere, udvidede eller har udvækster.
Linje 16:
== Antennebørsten ==
[[Fil:Antenna-diptera-brachycera.png|Antennebørsten på en højere flue|thumb]]
På [[
Antennebørsten (''artista'') er en hårlignende udvekst på antennen, den er ikke et hår eller en stiv børste, men et fint mangeleddet organ. Ofte er der små hår eller hårkranse på hvert led. Sådanne antennebørster finder man især på [[fluer]].
Antennen på en flue har de to sædvanlige led først. Derefter kommer et tredje led, som kan have lidt forskellig udformning. Sædvanligvis er det omtrent som på figuren, lidt cylindrisk, aflangt fremover. På dette er det en ''hårbørste'' som sædvanligvis er plasseret oppe på rygsiden. Denne består af mange, meget små led, og har ofte små hår eller hårkranse på hvert af leddene. Selv om hårbørsten har mange led, regnes disse ikke med til antennens led og man siger, at fluer kun har tre led i antennen.
== Typer af antenner ==
Linje 28:
* Næstøverst – [[Bladbiller|Bladbillen]] på billedet har en trådformet antenne, den har ingen antennekølle. De to første led ses her tydeligt.
* Tredjeøverst – Denne [[Skarabæ]] har antenner med asymmetriske udvækster. Det er de fire sidste lede som danner den asymmetriske antennekølle. Skarabæer har desuden et langt antenneskaft (det tredje led i antennen).
* Tredjenederst – Denne [[dagsommerfugl]], en [[netsommerfugl]], har tynde, fine antenner, med næsten usynlige led, hvis ikke det havde været for de lyse og mørke bånd. Det sidste led på dagsommerfugle er noget fladt og udvidet, så de har en lille antennekølle. Dette adskiller dagsommerfuglene fra andre [[sommerfugle]].
* Næstnederst – Denne [[sommerfugl]]en er en han, eftersom den har fjerformede antenner. Den er sikkert en [[målere|måler]] (Geometridae). Antennerne er meget følsomme og hannen kan opspore hunnen på lang afstand.
* Nederst – Denne græshoppe er (formentlig) en [[nymfe (zoologi)|nymfe]] dvs. at den endnu ikke er helt udvokset. [[Løvgræshoppe]]r har meget lange, tynde trådformede antenner, som er længere end kroppen. Alle antenneleddene er ens, bortset fra de to første (nærmest hovedet), disse to første leddene har altid en lidt anden udformning end de resterende led.
Linje 37:
Fil:Beetle with antler like antennae (pyrochroidae?).jpg|[[Smældere|Smælderhannen]] har store udvækster på antennen. Han kan opspore hunnen ved hjælp af lugt [[feromon]]er. Hunnen mangler disse lange udvækster.
</gallery>
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Entomologi]]
| |||