Blitzkrieg: Forskelle mellem versioner

Fart var altafgørende i ''Blitzkrieg''. Fjendens linjer skulle gennembrydes på et snævert område med simultan brug af fly, artilleri og en massiv spydspids af [[kampvogn]]e. Målet var at gennembryde fjendens linjer og gøre brug af kampvognens overlegne mobilitet. Med gennembruddet af fjendens linjer kunne kampvognene ødelægge fjendens [[kommunikation]]ssystem, [[infrastruktur]], [[ammunitionsdepot]]er og forsyningslinjer mv. Fjenden skulle således slås allerede i det første slag. Efter kampvognene fulgte [[infanteri]]et, typisk til fods, og deres opgave var at nedkæmpe fjenden i de områder, hvor kampvogne ikke kunne bruge deres mobilitet.

Ved [[felttoget i Polen i 1939]] kunne man se elementer af denne strategi. Men det var først med angrebet på [[Frankrig]], også kendt som [[slaget om Frankrig]], [[slaget om Holland|Holland]] og [[slaget om Belgien (1940)|Belgien]], at verden for alvor fik øjnene op for, hvad ''Blitzkrieg'' kunne betyde på [[slagmark]]en. På seks uger blev landene nedkæmpet og ''[[British Expeditionary Force]]'' fordrevet af en, på papiret, ret underlegen tysk hær – både mht. antallet af soldater, men især hvad angår antallet af kampvogne. Tyskerne havde tre millioner soldater; [[de allierede]] en million flere. Tyskerne havde 2.439 [[stridsvogn]]e; de allierede havde 4.204. Mens ''[[Wehrmacht]]s'' stridsvogne havde 3 cm tyk pansring, havde de franske 6 cm og de engelske 8 cm [[stål]]. ''[[Luftwaffe]]'' rådede over 3.578 [[kampfly]]; de allierede over 4.469. <ref>Norman Ohler: Hitlers rus (s. 71), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-1931-4</ref> Alt talte for et felttog i tyskernes disfavør, men endte med en strålende [[sejr]].