Februarrevolutionen (Frankrig): Forskelle mellem versioner

Men heller ikke dette kunne længere standse bevægelsen, der var kommet i hænderne på hemmelige selskaber, ledede af republikanere og socialister. Nationalgarden hjalp delvis oprørerne, linjetropperne ønskede man ikke at anvende, og kongen foretrak da at træde tilbage til fordel for sin sønnesøn greven af Paris. Dennes moder begav sig med sønnen til deputeretkamret og fandt her støtte hos Odillon Barrot; men store folkeskarer trængte ind i kammeret, og republikanere som Lamartine og [[Ledru Rollin]] fik overhånd. En provisorisk regering udråbtes, bestående af disse to samt [[Jacques-Charles Dupont de l'Eure]], [[François Arago]], [[Pierre Marie (de Saint-Georges)|Marie]], [[Louis-Antoine Garnier-Pagès]] og [[Adolphe Crémieux]], hvortil føjedes [[Armand Marrast]], [[Ferdinand Flocon]] L. Blanc og arbejderen Albert, der på rådhuset var udråbte til regering.