Versionen fra 17. jan. 2019, 22:49 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 212.10.106.126 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. maj 2019, 14:39 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 21: }} [[Fil:Galuu goose.ogv\|thumb\|Film med gås.]] '''Gæs''' er [[fugle]] i familien [[Egentlige andefugle]], der helt overvejende er udbredt i den [[nordlige halvkugle~~\|nordlige halvkugles~~]]s koldere og koldeste egne. Gæs er tidligt blevet holdt som [[husdyr]]. I Danmark [[yngle]]r [[grågås]], [[bramgås]] og [[canadagås]] (udsatte fugle), mens yderligere [[sædgås]], [[knortegås]], [[kortnæbbet gås]] og [[blisgås]] ses som [[Fugletræk\|trækgæster]]. Linje 27: == Beskrivelse == Gæs er store fugle. [[Næb]]bet er meget kraftigt og stærkt, af hovedets længde eller kortere, ved roden meget højere end bredt. Næbbets hornlameller er kraftige og tykke, [[Kegle (geometri)\|kegleformede]] og ret spidse. [[Næbnegl]]en er stærk og stor og dækker hele næbspidsen. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab, egnet til at afbide og afrive [[alger]], [[vandplante]]r og specielt [[Græs-familien\|græs]], [[urt]]er, [[~~Blad_~~Blad (plantedel)\|blade]] og [[Knop (plantedel)\|knopper]], der udgør deres hovedføde. Animalsk føde søges som regel kun som ællinger. Næseborene findes omtrent på næbbets midte. Halsen er ret lang, men kraftig og bevægelig. Kroppen er tung og stor, benene er af middelhøjde, bagtåen er kort og trind, uden svømmebræmme. Vingerne har lange overarme. [[Håndsvingfjer]]ene er ret smalle og spidse. Vingen er uden [[vingespejl]]. Gæs er gode udholdende flyvere. Halen er afrundet med 16-18 [[styrefjer]]. Linje 37: Gæs er [[trækfugl]]e. De fleste [[yngle]]r højt mod nord, flere arter tilhører de nordligst ynglende fugle. De yngler gerne i kolonier og trækker i større eller mindre [[flok]]ke. Gæs dykker som regel ikke, men søger at nå bundplanterne i vandet ved at stå på hovedet i vandskorpen. På ynglepladsen, i fældningstiden eller som anskudte forsøger de at redde sig ved at dykke, noget der er normalt for deres ællinger. Ofte forsøger de også at redde sig ved at gå i land og gemme sig mellem [[busk]]e og græs. Hunnerne er alene om at ruge, mens de beskyttes og forsvares af hannen, der deltager i [[yngelpleje]]n. Linje 45: == Kulturhistorie == Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i [[Egypten]]. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12-14 kilo. Hangæs kaldes ''gaser'', mens gåseunger hedder ''gæslinger''. == Tamgæs == * [[Afrikansk gås]] <ref>[http://www.zooenc.eu/da/gaseracer/ Leksikon for Fjerkræracer: Gåseracer]</ref> * [[Alsacegås]] * [[Amerikansk gul gås]] * [[Baskisk gås]] * [[Bayersk landgås]] * [[Benkovgås]] * [[Bomuldsplettet gås]] * [[Bourbonesk gås]] * [[Brecon gul gås]] * [[Cellegås]] * [[Dansk landgås]] * [[Dansk sadeltaskegås]] * [[Diepholzergås]] * [[Dravagås]] * [[Emdengås]] * [[Empordagås]] * [[Færøsk gås]] * [[Flamsk gås]] * [[Frankisk gås]] * [[Cholmogorsk gås]] * [[Italiensk gås]] * [[Javakhetigås]] * [[Kinesisk gås (Svanegås)]] * [[Krølgås (Sevastopolsk gås)]] * [[Landesgås]] * [[Leinegås]] * [[Lippegås]] * [[Lomellinagås]] * [[Normandietsgås]] * [[Norsk hvid gås]] * [[Norsk Smålensgås]] * [[Ölandsgås]] * [[Østrigsk landgås]] * [[Padovagås]] * [[Pilgrimsgås]] * [[Poitevinsk gås]] * [[Poitougås]] * [[Pommersk gås]] * [[Rhinskgås]] * [[Shetlandsgås]] * [[Skånegås]] * [[Slovakisk hvid gås]] * [[Steinbacher kampgås]] * [[Suchovygås]] * [[Tjekkisk gås]] * [[Toulousegås]] * [[Tourainegås]] * [[Tula kampgås]] * [[Twente landgås]] * [[Tysk læggegås]] * [[Ungarsk gås]] * [[Venetiansk gås]] * [[Vestre Englandsgås]] * [[Vistinesgås]] == Klassificering == Linje 147: {{Wiktionary-flad\|gås}} {{Wiktionary-flad\|gase}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Gæs\| ]]

Gæs: Forskelle mellem versioner