Versionen fra 17. okt. 2015, 17:30 redigér PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.943 edits +et par billeder og lidt mere formatering - desuden knyttet til d:Q1801790 'Monitorial System' ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 11. maj 2019, 14:42 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1: [[~~File~~Fil:Giovanni Migliara - Confalonieri e Pellico alla applicazione del metodo Lancaster-Bell di mutuo insegnamento - aquarello.jpg\|upright=1.2\|thumb\|Storrumsundervisning efter Bell-Lancaster-metoden<br />Italiensk akvarel, 1860'erne]] [[~~File~~Fil:Monitorial education system Bell-Lancaster 19th century.png\|upright=1.2\|thumb\|[[P.C. Klæstrup]] (†1882)<br />"Den indbyrdes Undervisning<br />Efter forordningen af 8. marts 1819"<br />Akvarel]] '''Indbyrdes undervisning''' (Bell-Lancaster-metoden, monitørsystemet) kaldes den Linje 7: tilsyn underviser eller vejleder de øvrige, hvorved det bliver muligt med en forholdsvis ringe udgift at få et stort antal elever undervist af én lærer i én skolestue. I Danmark og Norge havde metoden sin blomstringstid fra [[1818]] til hen i [[1830'erne]]. == Baggrund == Stærkt overfyldte skoler og begrænset lærerkraft havde allerede tidligere med nødvendighed fremkaldt en art Linje 20: metoder stemmer i det væsentlige overens. == Metoden == Efter det Bell-Lancasterske system inddeles klassens elever i mindre grupper, der hver Linje 34: meget lettere, som det apparat, der anvendtes, var indrettet så lærerens gerning var indskrænket til at holde det hele i den af apparatet anviste gænge. Det bestod væsentligst i en række tabeller (de i Danmark anvendte udgjorde 80 læse-, 100 skrive-, 120 regne- og 15 geografitabeller), der skulle gennemgås af alle børnene. Det var ikke alene bestemt, i hvilken orden det skulle ske, men også hvordan der skulle arbejdes. Læreren gav i en [[fløjte]] ("signalpiben") tegn til, når Linje 47: Foruden at tilse, at signalerne blev nøje fulgt, havde læreren – ved en indviklet og besværlig bogføring (konceptbog, journal m.m.) – at føre kontrol med hver elevs fremskridt. Linje 58: lavt standpunkt. Sådanne steder kunne den måske også få nogen betydning; men i lande, for eksempel Danmark, hvor folkeskoleundervisningen var nået til en vis udvikling, kunne metoden kun virke mekaniserende og vænne eleverne fra al selvstændig tænken og åndeligt selvarbejde. == I Danmark og Norge == Metodens blomstringstid i Danmark og Norge falder fra 1818 til hen i 1830'erne. Kong [[Frederik 6.]] var stærkt interesseret i metoden, og han blev ivrigt støttet af major [[~~Joseph_Abrahamson~~Joseph Abrahamson#Indsats for undervisningen\|J.N.B. Abrahamson]], der fik en stor indflydelse på skolevæsenet. Det første kraftige angreb på metoden og måden, den blev påtvunget skolerne, var af [[H.N. Clausen]] i ''Maanedsskrift for Litteratur.'' 1831, og hans kritik ramte så godt, at al tvang over for skolerne ophørte, og efterhånden forlod man metoden. == Se ogå == * [[Folkeskolen]] == Litteratur == * [[Ludvig Koch]]: ''Den danske Landsbyskoles Historie til 1848'' * C. Sørensen, ''Det Lancaster’ske Undervisnings-System'', Kristianssand 1821 * J. Neumann, ''Oplysninger angaaende Vexelundervisningsmaaden'', Bergen 1834 == Kilde == * {{runeberg.org\|salmonsen\|2\|12\|0274.html Indbyrdes undervisning}} side 264 af pædagog, justitsråd [[Carl Frederik Thomassen]] (1850-1918) == Eksterne henvisninger == * [http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=97077 "Indbyrdes undervisning"] af Ingrid Markussen hos ''Den Store Danske'', [[DSD]] __NOTOC__ {{autoritetsdata}} [[Kategori:Pædagogik]] [[Kategori:Undervisning]]

Indbyrdes undervisning: Forskelle mellem versioner