Nygræsk (sprog): Forskelle mellem versioner

'''Græsk''', også kaldet '''nygræsk''' ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; ''Nea Elliniká, Ellinikí''), er et indoeuropæisk sprog, der tales i [[Grækenland]] og på [[Cypern]]. Det er et af [[EU]]'s [[EU's officielle sprog|tyve officielle sprog]]. Græsk tales også som mindretalssprog i blandt andet det sydlige [[Italien]] og [[Albanien]]. Der har også langt op i det 20. århundrede været store græsk-talende mindretal omkring Sortehavet og især i Tyrkiet. I alt er der hen imod 13 millioner<ref name=ell/>, der taler græsk som modersmål.

Selv om det ikke er forkert at kalde det moderne græske sprog for "græsk", risikerer man dog at blive misforstået, fordi der er en lang tradition for med dette ord at forstå [[oldgræsk]], det sprog, som [[Antikken|antikkensantikken]]s [[Græsk litteratur|græske litteratur]] og [[Ny Testamente]] er skrevet på. Det er derfor almindeligt at bruge betegnelserne "nygræsk" eller "moderne græsk".

Et vigtigt redskab i opbygningen af den moderne græske nation var oversættelsen af antik [[litteratur]] til dimotikí. Man gav også børn gammelgræske navne, selv om nogle af disse stred mod kristen navneskik. Tilhængerne af dimotikí mente, at folkemålet fuldt ud gengiver karakteren i den klassiske litteratur, mens gamle universitetsprofessorer og konservative politikere insisterede på, at kun katharévousa var godt nok til formålet. For dem var oversættelser til dimotikí en helligbrøde og fornærmelse mod nationen. Ved mindst to anledninger førte oversættelser til dimotiki af [[evangelium|evangelierne]] og Aiskhylos' ''Orestien'' til optøjer i [[Athen]] tidligt i 1900-tallet. Så vidt vides, er Grækenland det eneste land i [[Europa]], hvor oversættelser af antikke tekster har ført til dødsofre. <ref>Giorgis Giatromanolakis: "Antikken hos noen moderne greske diktere", ''Antikken i ettertiden'' ( s. 199). Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>