Forskel mellem versioner af "Skriftkloge"

17 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
De skriftkloge havde også til opgave at undervise i lovens bestemmelser og i de afgørelser, som berømte lærere i fortiden havde truffet (''de gamles overleveringer'' se Mark 7,3 og 7,5).
 
Uddannelsen som skrifklog startede gerne i 15-årsalderen og varede 12 år med læsninger af fortolkninger af Skriften (senere samlet i [[Talmud]]). Retten og myndigheden til at undervise andre som [[rabbi]] kunne en skriftklog først få som 40-årig. Enkelte skriftkloge var [[præst]]er, men størstedelen havde et borgerligt erhverv ved siden af som f.eks. den skriftkloge [[Paulus]], der var [[teltmager]]. Deres arbejde som skriftkloge var ubetalt, og derfor tilhørte de trods deres store betydning den fattigere del af befolkning. Nogen fik dog underhold for deres indsats og betydning.
 
== De skriftkloge som gruppe ==
== De skriftkloge og Jesus ==
Jesus havde ikke fået en skriftklogs uddannelse, men blev jævnligt kaldt for rabbi og underviste. Johannes gengiver jødernes forundring over dette forhold:
:''"Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?" Jesus svarede dem: "Min lære er ikke min egen, men hans som har sendt mig"'' (Joh 7,15-16)
Jesus er flere gange i konfrontation med farisæerne og de skriftkloge, hvad der i dag har givet denne gruppe et negativt eftermæle, trods deres store indsats og vigtige rolle i datidens samfund.
Især [[Matthæusevangeliet]] (Matt 8,19; 13,52) nævner de skriftkloge sammen med farisæerne, mens [[Lukasevangeliet]] fortrinsvis anvender betegnelsen ''lovkyndige'' og ''lovlærere'' (Luk 5,17; 7,30; 10,25; 11.45 fl.)
 
{{navboks jødedom}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Jødedom]]
576.875

redigeringer