Slaget ved Poitiers (1356): Forskelle mellem versioner

|part1= [[ImageFil:Royal Arms of England (1340-1367).svg|20px]] [[Kongeriget England|England]]<br /> <small>[[FileFil:Arms of Llywelyn.svg|10px]] [[Fyrstedømmet Wales]] <br /> [[FileFil:Armoiries Bretagne - Arms of Brittany.svg|10px]] [[Hertugdømmet Bretagne|Bretonske allierede]] <br /> [[FileFil:Blason province fr Gascogne.svg|15px]] [[hertugdømmet Gascony]] </small>

|fører1 = [[FileFil:Arms of the Prince of Wales (Ancient).svg|20px]][[Edvard, den sorte prins|Edward of Woodstock]]

|part2= [[FileFil:Blason pays fr FranceAncien.svg|15px]] [[Kongeriget Frankrig]]

[[FileFil:Philippe de France, comte de Poitiers.png|15px]] [[Philip, hertug af Orléans|Philip af Orléans]]

|fører2 = [[FileFil:Blason pays fr FranceAncien.svg|15px]] [[Johan 2. af Frankrig|Johan 2.]]{{Surrendered}}<br>[[FileFil:Arms of the Dauphin of France.svg|15px]] [[Charles 5. af Frankrig|Dauphin Charles]]<br>

Edvard, [[Prins af Wales]] (senere kendt som den [[Edvard, den sorte prins|sorte prins]]) og ældste søn af [[Edvard 3. af England|Kong Edvard 3.]], begyndte en stor ''[[chevauchée]]'' den 8. august 1356. Han brugte [[den brændte jords taktik]]<ref>William W. Lace, ''The Hundred Years' War'' ISBN 978-1-56006-233-2, 1/1994</ref> mod nord fra den engleske base i [[Aquitaine]] i et forsøg på styrke sine tropper i det centrale frankrig, samt at plyndre og ødelægge landområderne. Hans tropper blev kun mødt med ringe modstand, og de brændte adskillige byer ned til grunden og levede af de de plyndrede, indtil de nåede floden [[Loire (flod)|Loire]] ved [[Tours]]. De var ikke i stand til at erobre borgen eller nedbrænde byen på grund af et kraftigt regnskyld. Denne forsinkelse gjorde det muligt for den frnaske kong [[Johan 2. af Frankrig|Johan 2.]] at forsøge og fange Edvards hær. Kongen, der havde [[Belejring|belejret]] [[Breteuil (Eure)|Breteuil]] i [[Normandiet]], lod hovedparten af sin hær ved [[Chartres]] gå mod nord ti lden belejrede by Tours. Han efterlod omkring 15-20.000 mand fra [[infanteri]]et, som var af lavere rang og kvalitet end resten af hæren, for at komme hurtigere frem med sine tropper.<ref>Jonathan Sumption, ''The Hundred Years' War: Vol. 2: Trial by Fire'' (London: Faber, 2001), pp. 223, 227–228</ref>

[[FileFil:Battle-poitiers(1356).jpg|300px|thumb|Slaget ved Poitiers (miniatur af Froissart)]]

Froissart beskriver i denne passage nogle af de adelige der var samlet ved eller lige inden slaget, dog i mindre detaljeret grad en for den engelske side:Englænderne blev skygget af de dygtige franske riddere, der rapporterede til kongen hvad englænderne foretog sig. Kongen kom til Haye i [[Touraine]] og hans folk havde krydset floden [[Loire (flod)|Loire]], nogle over broen ved [[Orléans]] og nogle ved [[Meung-sur-Loire|Meung]], ved [[Saumur]], ved [[Blois]] og ved [[Tours]] og andre steder: Der var 20 tusinde våbenføre mænd og andre soldater. Han estimerer at der var 26 hertuger, jarler ([[Count]]s), mere end 120 [[Banner (flag)|bannerebanneres]]s og fire sønner af kongen; [[Charles 5. af Frankrig|hertug Charles af Normandiet]], [[Louis 1., hertug af Anjou|hertug Louis]], hertugen af [[Anjou]], [[John, hertug af Berry]] og Lord Philip.<ref>John Bourchier; G. C. Macaulay, ''Chronicles of Froissart'', (New York Macmillan and Co., Ltd. 1948), p. 120</ref></blockquote>

[[FileFil:Battle of Poitiers 1356 map-en.svg|300px|thumb|Kort over slaget.]]

Ved begyndelsen af slaget flyttede englænderne deres forsyningstropper med hestevogne og andet, hvilket fik franskmændene til at tro, at de var på retræte, hvilket provokerede dem til et hurtigt angreb med deres riddere mod de engelske bueskytter.<ref name="MM99">{{cite book|ref=harv |last=Urban |first=William L. |year=2006|title=Medieval Mercenaries: The Business of War|publisher=Greenhill Books |location=London|page=99}}</ref> Ifølge [[Froissart's Chronicles|Froissart]] angreb englænderne fjenden, særligt hestene, med et regn af pile. [[Geoffrey the Baker]] beskriver hvordan den franske [[rustning]] var usårlig overfor de engelske pile, og at [[pilespids]]erne enten deflekterede eller splintrede når de ramte rustningerne.<ref>{{cite book|last=Barber|first=Richard|title=The Life and Campaigns of the Black Prince|year=1986|publisher=Boydell Press|location=Woodbridge|isbn=0-85115-435-2|page=76}}</ref>

Langbuernes effektivitet er uden tvivl blevet overdrevet, muligvis for at lave en sammenligning mellem de ignorante franske adelige, hvis skikke fulgte forældede regler om [[ridderlighed]], og langbueskytterne, hvis taktikker var et resultat af fornuft. Denne fremstilling er dog ikke universel, da de franske riddere ifølge Geoffrey de Baker ved både Poitiers (1356), [[slaget ved Neville's Cross|Neville's Cross]] (1346) og Nogent (1359) dannede en [[skjoldmur]] der "beskyttede deres kroppe med samlede skjolde, [og] rettede deres hoveder væk fra projektilerne. Så bueskytterne tømte deres pilekogger [sic] til ingen nytte".<ref>{{cite book|ref=harv |last=Loades |first=Mike |authorlink=Mike Loades |year=2013 |title=The Longbow |publisher=Osprey Publishing |location=Botley, Oxford|isbn= 9781782000853|page=10}}</ref>

dette kavaleriangreb blev fulgt op af et angreb fra infanteriet. [[Dauphin af Frankrig|DauphinDauphins]]s infanteri var i kraftige kampe, men trak sig tilbage for atomgruppere. Den næste bølge af infanteri under [[hertug af Orléans|Orléans]] vendte om og flygtede, da de så Dauphins mænd ikke angreb. Dette gjorde at den styrke som kongen selv ledede, som var en meget stærk deling af hæren, ikke kunne bevæge sig ordentligt. Bueskytterne var ved at løbe tør for pile, og de sluttede sig derfor til infanteriet og kæmpede sammen med dem. Nogle af bueskytterne satte sig endda til hest, hvor de dannede et improviseret kavaleri.

[[ImageFil:Capture de Jean le Bon.jpg|thumb|300px|Jean 2., den gode bliver fanget.]]