Wikipedia

Fuglesang: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
retter fejl i cite-skabeloner
Linje 47:
I yngletiden findes grundlæggende tre typer kald: kald mellem voksne fugle, ungernes kald henvendt til de voksne (tiggekald) og de voksnes kald til ungerne.
 
Udenfor yngletiden, hvor nogle fugle opholder sig i flokke, benyttes andre kald, der f.eks. kan benævnes kontakt-, flok-, flugt-, lokke- eller trækkald. Disse navne er ikike entydige og bruges ofte i flæng. Flugtkaldet har navn efter, at det ofte benyttes i flugten, det vil sige flyvende (ikke flygtende). Andre kald kan være advarsels- eller truekald. <ref>Jon Bjørn Andersen (1992), side 118-120</ref>
 
Som eksempel kan nævnes nogle af [[solsort]]ens kald: som varselskald findes et ''djyk-djyk'' (fare fra jorden) eller et lyst ''sii'' (fare fra luften). Alarmkaldet kan være et ''tjuk-tjuk'', hvilket også kan være del af en længere serie. Det aggressive kald kan lyde som ''pist pist'' og kontaktkaldet et lyst ''srii'', hvilket ofte høres fra flyvende fugle ved aftentide.<ref>Jon Bjørn Andersen (1992), side 144</ref>
Linje 55:
Nogle fugle kan individuelt genkende hinanden ud fra deres kald. F.eks. kan mange fuglearter der yngler i kolonier finde deres unger ved hjælp af ungernes kald.<ref name=Lengagne/> Kald kan undertiden endda være så forskellige indenfor samme art, at mennesker kan høre forskel.<ref name=Wayne/>
 
Mange fuglearter benytter sig af "duetkald", hvor to fugle nær hinanden samtidigt anvender samme kald. I nogle tilfælde er kaldene så præcist samtidige, at det lyder som kaldet fra en enkelt fugl.<ref name=Thorpe/> Duetkald er registreret indenfor så forskellige fuglegrupper som [[tandvagtler]] (''Odontophoridae''),<ref name=Stokes/>, [[hjelmtornskader|hjelm-]] og [[busktornskader]] (''Prionopidae'' og ''Malaconotidae''),<ref name=Harris/>, [[timalier]] som [[segltimalie]]r samt hos nogle [[ugle-ordenen|ugler]]<ref name=Osmaston/> og [[papegøjer]].<ref name=Power/>.
 
=== Andre lyde ===
Linje 66:
[[Fil:Turdus philomelos Drozd zpěvný 1.jpg|thumb|[[Sangdrossel|Sangdroslen]] kan begynde at synge allerede en time før solopgang]]
 
Der findes også i Danmark et stort antal syngende fugle. Alene i skoven kan man træffe omkring 70 forskellige fuglearter mere eller mindre almindeligt, der benytter sig af sang i bredeste forstand, hvor fx også spætternes trommen og [[duehøg]]ens skrig er medregnet. De fleste fugle synger i maj og juni måned. Her begynder de første fugle at synge allerede en time inden solopgang. Det er især arterne [[solsort]], [[rødhals]] og [[sangdrossel]], der begynder deres sang meget tidligt. Bortset fra [[nattergal]]en og andre natsangere, er det også disse arter, der om aftenen er de sidst syngende fugle, cirka en halv time efter solnedgang. Det er generelt morgen og aften at de fleste fugle synger. <ref>Jon Bjørn Andersen (1992), side 95</ref>
 
=== Årsvariation ===
Linje 165:
{{cite journal|author=Wayne Delport, Alan C Kemp, J. Willem H Ferguson|year=2002|title=Vocal identification of individual African Wood Owls ''Strix woodfordii'': a technique to monitor long-term adult turnover and residency|journal=Ibis |volume=144|issue=1|pages=30–39 |doi=10.1046/j.0019-1019.2001.00019.x}}</ref>
<ref name=Thorpe>
{{cite journal|author=Thorpe, W. H.|year=Antiphonal singing in birds as evidence for avian auditory reaction time1963|journal= Nature|volume=197|pages=774–776 |doi=10.1038/197774a0|title=Antiphonal Singing in Birds as Evidence for Avian Auditory Reaction Time|issue=4869}}</ref>
<ref name=Stokes>
{{cite journal|author=Stokes, A., W. and H. W. Williams|year=1968|title=Antiphonal calling in quail|journal= Auk|volume=85|pages=83–89 |url=http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/auk/v085n01/p0083-p0089.pdf}}</ref>
Linje 176:
{{cite journal|author=Power, D. M.|year=1966|title= Antiphonal duetting and evidence for auditory reaction time in the Orange-chinned Parakeet|journal= Auk|volume= 83|pages= 314–319}}</ref>
<ref name=Betts>
{{cite journal|lastlast1=Betts|firstfirst1=M.G.|coauthorslast2=Hadley, |first2=A.S.; |last3=Rodenhouse, |first3=N.; |last4=Nocera, |first4= J.J.|title=Social Information Trumps Vegetation Structure in Breeding-Site Selection by a Migrant Songbird|journal=Proceedings: Biological Sciences|year=2008|volume=275|series=1648|pages=2257–2263|doi=10.1098/rspb.2008.0217}}</ref>
<ref name=Goodale>
{{cite journal|author=Goodale, E. and Kotagama, S. W.|year=2005|title=Testing the roles of species in mixed-species bird flocks of a [[Sri Lanka]]n rain forest|journal=Journal of Tropical Ecology|volume=21|pages=669–676 |doi=10.1017/S0266467405002609|issue=6}}</ref>
Linje 200:
Jon Bjørn Andersen, ''Fugleuret'' i bogen ''Se på fugle'' side 140-141. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. ISBN 87-12-01703-5</ref>
<ref name=Ey>
{{cite journal|lastlast1=Ey|firstfirst1=Elodie|coauthorslast2=Fischer, |first2=J.|title=The "acoustic adaptation hypothesis" - a review of the evidence from birds, anurans and mammals|journal=Bioacoustics|date=13|year=. april 2012|month=April |volume=19|issue=1-2|pages=21–48}}</ref>
<ref name=Tubaro>
{{cite journal|lastlast1=Tubaro|firstfirst1=Pablo L.|coauthorslast2=Segura, |first2=Enrique T.|title=Dialect Differences in the Song of Zonotrichia capensis in the Southern Pampas: A Test of the Acoustic Adaptation Hypothesis|journal=The Condor|yeardate=november 1994|month=November|volume=96|issue=4|pages=1084–1088 |url=http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v096n04/p1084-p1088.pdf}}</ref>
<ref name=SlabbekoornA>
{{cite journal|lastlast1=Slabbekoorn|firstfirst1=Hans|coauthorslast2=Ellers, |first2=Jacintha, and |last3=Smith, |first3=Thomas B.|title=Birdsong and sound transmission: the benefits of reverberations|journal=The Condor|year=2002|volume=104|pages=564–573 |doi=10.1650/0010-5422(2002)104[0564:BASTTB]2.0.CO;2}}</ref>
<ref name=Brumm>
{{cite journal|author=Henrik Brumm|year=2004|title= The impact of environmental noise on song amplitude in a territorial bird|journal= Journal of Animal Ecology|volume= 73|issue=3|pages= 434–440|doi=10.1111/j.0021-8790.2004.00814.x}}</ref>
Linje 210:
{{cite journal|author=Slabbekoorn, H. and Peet, M.|year= 2003|title= Birds sing at a higher pitch in urban noise|journal=Nature|pmid=12867967|volume= 424|issue=6946|page=267|doi=10.1038/424267a}}</ref>
<ref name=Halfwerk>
{{cite journal|lastlast1=Halfwerk|firstfirst1=Wouter|coauthorslast2=Holleman, |first2=L.J.M., |last3=Lessells, |first3=C.M., |last4=Slabbekoorn, |first4=H.|title=Negative impact of traffic nosie on avian reproductive success.|journal=Journal of Applied Ecology|yeardate= februar 2011|month=February|volume=48|issue=1|pages=210–219}}</ref>
<ref name=Luther>
{{cite journal|lastlast1=Luther|firstfirst1=David A.|coauthorslast2=Derryberry, |first2=E.P.|title=Birdsongs keep pace with city life: changes in song over time in an urban songbird affects communication|journal=Animal Behaviour|yeardate=april 2012|month=April|volume=83|issue=4|pages=1059–1066}}</ref>
<ref name=Hyman>
{{cite journal|title=Countersinging as a signal of aggression in a territorial songbird|author=Hyman, Jeremy|journal=Animal Behaviour |year=2003|volume=65|pages=1179–1185 |doi=10.1006/anbe.2003.2175 |url=http://web.archive.org/web/20120308160737/http://www.biology.duke.edu/nowicki/pdf/Hyman2003.pdf |format=PDF|issue=6}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Fuglesang"