Forskel mellem versioner af "Eksistentiel psykologi"

Ret
(Småret)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
(Ret)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
'''Eksistentiel psykologi''' eller '''eksistenspsykologi''' er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige [[psykologi]], der er forstår menneskets psykiske liv med udgangspunkt i dets [[eksistens]].
Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i [[Europa]] og [[USA]] i tiden før og omkring [[Anden Verdenskrig]]. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets [[psyke]] og psykiske lidelser med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død. For den eksistentielle psykologi spiller diagnoser i hovedreglen kun en underordnet rolle i forståelsen af menneskets lidelser, og der tages ofte helt afstand fra brugen af diagnoser.
 
Nogle af de tidlige eksistentielle psykologer var lægerne [[Viktor Frankl]]<ref>Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal</ref> og [[Ludwig Binswanger]]. De mente, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse. I [[efterkrigstiden]] stod den skotske psykiater [[Ronald D. Laing]] for at udbrede tilgangen i England<ref>Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag</ref>, mens den amerikanske psykolog [[Rollo May]]<ref>Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal</ref> var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende [[psykoanalyse]] og [[behaviorisme]]. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]] fra Europa samt af den [[Humanistisk psykologi|humanistiske psykologi]] fra USA<ref>Jf. ''Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi'' IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). ''At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning.'' Aarhus: Aarhus Universitetsforlag</ref>.
Anonym bruger