Grønalger: Forskelle mellem versioner

'''Grønalger (''Chlorophyta'')''' er en gruppe af [[alger]], som de [[Grønne planter|højere planter]] nedstammer fra.<ref name="palmer">{{cite journal | url = http://www.amjbot.org/cgi/content/full/91/10/1437 | title = The plant tree of life: an overview and some points of view | author = Jeffrey D. Palmer, Douglas E. Soltis and Mark W. Chase | journal = American Journal of Botany | year = 2004 | volume = 91 | pages = 1437–1445 | doi = 10.3732/ajb.91.10.1437}}</ref>. Der findes mindst ca. 7.000 forskelligearter af grønalger.<ref name="Thomas 02">Thomas, D. 2002. ''Seaweeds.'' The Natural History Museum, London. ISBN 0-565-09175-1</ref>. Grønalgerne omfatter encellede og kolonidannende [[flagellat]]er, ofte med to [[flagel]]ler pr. celle, men også flere andre kolonidannende, kugleformede og tråddannende former. Hos [[Charales]], som er den gruppe, der er tættest beslægtede med de højere planter, forekommer der arter med klart adskilte vævstyper.

Nogle organismer benytter sig af grønalger til at skaffe sig fotosyntese. Grønkornene hos f.eks. [[Euglena]] og [[Chlorarachniofyt]]terne er skaffet ved, at de har ædt grønalger uden at fordøje deres grønkorn,<ref name="palmer" />, hvad man bl.a. kan se af, at den sidstnævnte gruppe har bevaret rester af algernes cellekerne (nukleomorf). Nogle arter af grønalger, særligt slægterne ''[[Trebouxia]]'' og ''[[Pseudotrebouxia]]'' (Trebouxiophyceae), kan opbygge symbiotiske forhold til [[svampe]], sådan at de tilsammen danner [[lav (symbiotisk organisme)|lav]]er. I almindelighed kan svampearten af en lav ikke leve selvstændigt, mens algearten ofte findes frit levende uden svampen.

Næsten alle former har grønkorn, som indeholder [[klorofyl]]typerne ''a'' og ''b''. Det giver dem den klare, grønne farve, men de rummer også de tilhørende farvestoffer som [[betakaroten]] og [[xantofyl]],<ref name="Burrows 91">Burrows 1991. ''Seaweeds of the British Isles.'' Volume '''2''' Natural History Museum, London. ISBN 0-565-00981-8</ref> og har stakkede [[tylakoid]]er.<ref name="Hoek 95">Hoek, C. van den, Mann, D.G. and Jahns, H.M. 1995. ''[http://books.google.co.uk/books?id=xuUoiFesSHMC&printsec=frontcover Algae An introduction to phycology]''. Cambridge University Press, Cambridge. ISBN 0-521-30419-9</ref>.

Klassifikationssystemer, som omfatter riget [[Protista]], kan lade grønalgerne tilhøre Protista eller Plantae.<ref>{{cite journal | url = http://www.pubmedcentral.nih.gov/pagerender.fcgi?tool=pmcentrez&artid=372943&pageindex=1 | title = Kingdom protozoa and its 18 phyla | author = T Cavalier-Smith | journal = Microbiol Rev. | date = 1993december December1993 | volume = 57 | issue = 4 | pages = 953–994 | id = [[PubMed Central]] PMC372943 | pmid = 8302218 }}</ref>.

En af de mest primitive grønalger er flagellaten ''[[Mesostigma]]'', selv om det ikke står klart, om den skal betragtes som en søster til alle andre grønalger, eller om den er ét af de mere tidlige medlemmer af [[Streptophyta]].<ref name="palmer" /><ref>{{cite journal | url = http://www.biomedcentral.com/1471-2229/6/2 | title = EST analysis of the scaly green flagellate Mesostigma viride (Streptophyta): Implications for the evolution of green plants (Viridiplantae) | author = Andreas Simon, Gernot Glöckner, Marius Felder, Michael Melkonian and Burkhard Becker | journal = BMC Plant Biology | year = 2006 | volume = 6 | issue = 2 | doi = 10.1186/1471-2229-6-2 | pages = 2}}</ref>.

*{{cite journal |quotes=no |author=Lewis, L. A & R. M. McCourt |year=2004 |title=Green algae and the origin of land plants| journal=[[American Journal of Botany]] |volume=91 |issue=10 |pages=1535–1556 |url=http://www.amjbot.org/cgi/reprint/91/10/1535?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=&searchid=1&FIRSTINDEX=0&sortspec=relevance&volume=91&firstpage=1535&resourcetype=HWCIT}}