Den store brand i Chicago: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter cite-skabelon |
||
Linje 9:
[[Fil:pre fire house in Chicago on Fullerton 2.jpg|thumb|right|Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.]]
[[Fil:pre fire house in Chicago on Fullerton.jpg|thumb|right|Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.]]
Branden startede 8. oktober omkring kl. 21:00, nær ved eller i en lille lade bag DeKoven Street nr 137
Michael Ahern, en journalist ved avisen ''Chicago Republican'', indrømmede i [[1893]], at han havde opdigtet historien om O'Leary.
== Brandens udbredelse ==
Tre andre, omfattende brande, startede ved Lake Michigan den samme dag, et sammentræf grænsende til et usandsynlige. Kun syv bygninger klarede sig nogenlunde gennem branden, deriblandt [[Chicago Vandtårn|Chicagos vandtårn]], Skt. Michaels Kirke og Chicago Avenue pumpehus.
Sommeren 1871 havde været frygtelig tør. Brande flammede op i hele regionen, og dagen før katastrofen havde en større brand jævnet fire kvartaler med jorden langsmed Canal Street. På selve katastrofedagen brød der også en brand ud i Peshtigo i [[Wisconsin]]; den dræbte mindst 1.200 mennesker og var dermed den dødeligste brand i amerikansk historie.
Branden i Chicago startede omkring kl. ni søndag aften. Den kunne være standset, hvis det ikke havde været for en serie af tekniske og menneskelige fejl ved [[alarm]]systemet. Ilden, drevet af en kraftig vind fra sydvest, sigtede sig ind mod byens centrum, og delte sig uventet, hjulpet af den enorme hede, der udvikledes. Kl 1:30 om natten nåede den tinghusets tårn, hvorfra vagtmanden lige nåede at undslippe. Da [[Embedsmand|embedsmændene]] forstod, at tinghuset var antændt, slap de fangerne løs fra kælderfængselet, lige før tårnet styrtede sammen, og den store tinghusklokke, som havde slået alarm, faldt ned. Kl.3:30 om natten var katastrofen komplet, da taget på pumpehuset på Chicago Avenue brød sammen, og gjorde videre bekæmpelse af branden håbløs. Ved middagstid mandag havde ilden nået North Avenue og bredte sig derfra til Fullerton Avenue. Først tirsdag morgen, da vinden lagde sig, og der faldt en let regn, havde ilden raset fra sig. Grupper af lamslåede hjemløse samlede sig på det åbne land på [[prærie]]n vest og nordvest for byen, langsmed Lake Michigan, i Lincoln Park, og på kyststrækningen ''the Sands''.
[[Philip Sheridan]], en berømt [[Nordstaterne|nordstatsgeneral]] under den [[amerikanske borgerkrig]], var stationeret i Chicago. Da [[inferno]]et havde frembragt en [[ildstorm]], der også truede South Side, hvor Sheridan havde sit hjem, fik han bygninger sprængt i luften for at fratage branden videre næring. Han måtte kæmpe for at få fat i den nødvendige [[dynamit]] fra andre med den samme plan, men uden hans militære indsigt i brugen af [[sprængstof]]. Efter branden koordinerede Sheridan det militære hjælpearbejde.
== Efterdønningerne ==
Linje 31:
Selvom ilden døde ud, holdt gløderne det i dagevis for varmt til nogen kortlæggelse af skaderne. Myndighederne kom frem til, at et område 6 km langt og i gennemsnit 1,2 km bredt, mere end 9 km², var gået tabt. Mere end 117 km veje, 190 km fortove, 2.000 gadelys og 17.500 bygninger var ødelagt; samt $222 millioner i ejendom, som udgjorde omkring en tredjedel af Chicagos værdi. Ud af 300.000 indbyggere, var 100.000 blevet hjemløse. To til tre millioner bøger i privatejede biblioteker var ødelagt.<ref>Roland Tweet, ''Miss Gale's Books: The Beginnings of the Rock Island Public Library,'' (Rock Island, IL: Rock Island Public Library, 1997), 15.</ref> Ilden gjorde ''The Chicago Daily Tribune'' større skade end [[Napoleon]]s [[besættelse]] af [[Moskva]] i [[1812]].<ref>{{Cite news | title = Cheer Up. | newspaper = Chicago Daily Tribune | pages = 2 | date = 1871-10-11}}</ref> O'Learys hjem og [[Holy Family Catholic Church (Chicago, Illinois)|Holy Family Church]], deres kirke, var skånet, da vinden skiftede retning. Efter branden fandt man 125 omkomne. Man regner med at 200 til 300 omkom under branden, hvilket er et forholdsvist lavt tal for så stor en brand. Den store brand i Chicago er Chicagos mest velkendte katastrofe, både pga. ødelæggelsens størrelse, og pga. byens genopbygning og vækst.
I [[1997]] vedtog Chicago byråd at frikende den irske [[immigrant]] Catherine O’Leary, som var død i [[1895]], og hendes ko.
== Kilder ==
Linje 50:
* "People & Events: The Great Fire of 1871". [http://www.pbs.org/wgbh/amex/chicago/peopleevents/e_fire.html The Public Broadcasting System (PBS) Website]. Retrieved September 3, 2004.
* ''The Great Conflagration'' – [[James W. Sheahan]] and [[George P. Upton]], 1871, 458 pp.
* {{cite journal |last=Shaw |first=William B. |authorlink= |coauthors= |
* {{cite book |last=Smith |first=Carl |title=Urban Disorder and the Shape of Belief: The Great Chicago Fire, the Haymarket Bomb, and the Model Town of Pullman |year=1995 |publisher=University of Chicago Press |location=Chicago, Ill. |isbn=0-226-76416-8 }}
{{coord wd|region=US-IL|type=event}}
|