Gerhard 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner

'''Gerhard 3. af [[Grevskabet Holsten|Holsten]]''' ([[1292]]–[[1340]]) blev i Danmark kaldt '''Grev Gert''' eller '''Den kullede (skaldede) greve''', i Holsten '''Gerhard den Store'''. Han regerede fra [[1312]] i Holsten sammen med fætteren [[Johan 3.]] Da kong [[Christoffer 2.]] brød sin [[håndfæstning]] og begyndte at udskrive store skatter, søgte danske stormænd hjælp hos grev Gerhard til at fordrive ham. Han fordrev i [[1326]] [[Christoffer 2.]] og blev [[rigsforstander]] for [[Valdemar 3.]], [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og efterhånden Danmarks største [[pant]]herre. Gerhard fik i [[1329]] [[Fyn]] i pant og i [[1332]] også [[Jylland]] efter at have besejret [[Christoffer 2.|Christoffer 2]]. Under et jysk oprør blev han [[1340]] dræbt i [[Randers]] af [[Niels Ebbesen]].

Da kong KristoferChristoffer 2. genindsattes i 1330, fik Gerhard [[Fyn]] som arveligt len mod tilbagegivelse af [[Sønderjylland]], hvilket overdroges til den afsatte kong Valdemar. Vilkåret for dette var, at hvis Valdemar døde uden arvinger, skulle Gerhard genfå [[Sønderjylland]] og tilbagegive [[Fyn]]. Gerhard fik ydermere Nørrejylland som pant for sine krigsomkostninger, og Christoffers ældste søn, Erik, skulle ægte Gerhards søster Elisabet.

Som følge af en strid mellem Gerhard og hans fætter [[Johan den Milde|Johan "den milde"]], en halvbroder til kong Christoffer 2., udbrød striden mellem Gerhard og Christoffer på ny i 1331. Erik forskød Elisabet og angreb sammen med faderen [[Sønderjylland]]. Ved Dannevirke led Erik imidlertid et totalt nederlag og døde umiddelbart efter af sine sår. Kort efter sluttedes en fred i [[Kiel]] i januar 1332, hvorved Gerhard fik Nørrejylland og [[Fyn]] i pant for 100.000 mark sølv. Da så kong Christoffer 2. selv døde i 1332, gikblev dender formelleikke retvalgt tilnogen kronenny tilbagekonge. tilChristoffer [[hertug]] Valdemar, hvilken fortsat stod under Gerhards formynderskab2. Kong Christofferss anden søn, Otto, gjorde i 1334 et forsøg på at genvinde sin faders land, men Gerhard besejrede ham på TaphedenTaphede ved Viborg og førte Otto som fange til Segeberg.

Gerhard, der havde begyndt som [[Greve (rang)|greve]] i en fjerdedel af Holsten, var nu herre over det halve [[Danmark]]. Umiddelbart efter kom han imidlertid i strid med søstersønnen [[hertug]] Valdemar, som var blevet træt af det lange formynderskab (til 1336), og med indbyggerne i Nørrejylland, som rejste sig mod det tyske åg (''den kullede greve'' var deres øgenavn på Gerhard, sigtende til hans skaldede isse). For at redde sig ud af disse vanskeligheder indgik Gerhard et forlig i [[Lübeck]] den 11. februar 1340 med [[hertug]] Valdemar og [[Valdemar Atterdag|prins Valdemar]], Christoffer 2.s yngste søn. [[Nørrejylland]] overdroges til [[hertug]] Valdemar mod en indløsning af 43.000 mark sølv, og for en del af denne sum fik Gerhard indtil videre [[Sønderjylland]] i pant, men hertug Valdemar var berettiget til at genindløse dette.