Anna Karenina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +link
→‎Tilblivelse: Korrekt oversættelse af "snipe hunter"
Linje 11:
 
== Tilblivelse ==
I 1873, da Tolstoj begyndte at skrive ''Anna Karenina'', var han midt i planlægningen af en historisk roman om [[Peter den Store]], der var påbegyndt i 1870. Emnet overskred imidlertid Tolstojs kræfter, og han skrev til en ven: "''Jeg er i meget slet humør. Kommer ingen vegne. Projektet, jeg har valgt, er utroligt vanskeligt...og jeg føler mine kræfter svinde hen.''" Tolstoj havde brug for et mere overkommeligt emne, mere personligt og intimt. [[Henri Troyat]] forklarer det i sin [[biografi]] som en [[åbenbaring]], forfatteren fik. Året forinden var Tolstoj blevet dybt berørt af en tildragelse i sit nabolag. Hans ven og nabo, [[snigskytterBekkasin|bekkasinjægeren]]en Bibikov, levede sammen med sin elskerinde, den omgængelige Anne Stepanovna Pirogova, men var kommet til at foretrække familiens tyske barnepige, som han ønskede at gifte sig med. Da Anna Stepanovna fik det at vide, løb hun sin vej i smerte og fortvivlelse med noget tøj, og flakkede omkring de tre næste dage ude af sig selv af sorg. Så kastede hun sig foran et godstog ved Jasenki-stationen. Hun havde sendt et brev til Bibikov 4. januar 1872: "''Du er min morder. Vær lykkelig, hvis en morder kan være lykkelig. Hvis du vil, kan du se mit lig på jernbanelinjen ved Jasenki.''"
Dagen efter gik Tolstoj ned til banegården som tilskuer til den [[obduktion]], der blev foretaget i nærvær af en politibetjent. Tolstoj stod i et hjørne af skuret og så kvindens lig på bordet. Hendes hoved var knust, og hendes kærlighed havde ikke bragt hende andet end en hæslig død. <ref>[http://www.newyorker.com/books/page-turner/is-anna-karenina-a-love-story Is “Anna Karenina” a Love Story? - The New Yorker<!-- Bot genereret titel -->]</ref>