Neandertaler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: update |
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter cite-skabelon |
||
Linje 20:
'''Neandertalere''' var [[fortidsmenneske]]r, hvis spor er fundet i [[Europa]] og [[Asien]]. De opfattes enten som en egen [[art]], ''Homo neanderthalensis'', eller som en [[underart]] af [[Homo sapiens]]: ''Homo sapiens neanderthalensis'', og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk ''Homo sapiens'', også kendt som ''[[Homo heidelbergensis]]''.
Fra [[1856]] er der fundet [[skelet]]rester fra over 275 [[individ]]er fra mere end 70 steder.
== Arten ==
[[Fossil]]er er fundet i [[interval (matematik)|intervallet]] fra mellem for 28.000 år siden (i [[Gorhams hule]] i [[Gibraltar]]<ref>Clive Finlayson og mange andre: [http://dx.doi.org/10.1038/nature05195 "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe"], ''[[Nature]]'', 443:850-853, 2006 oktober 19.</ref>) og 200.000 år tilbage (fund i [[Wales]]).<ref>[http://www.iflscience.com/editors-blog/structures-built-neanderthals-discovered-french-cave Oldest Known Neanderthal Construction Found In French Cave Is 176,000 Years Old. IFLScience 2016]</ref> Arten menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. Neandertalerne levede i Europa i mindst 100.000 år, under [[Weichsel-istiden]], [[Eem-mellemistiden]], [[Saaleistiden]] og [[Holsten-mellemistiden]] - også i det strenge [[klima]], der kaldes "sidste istids [[maksimum]]". De var små, omkring 165 cm høje, med korte ben og en enorm brystkasse, der har gjort det nemmere at holde varmen. De vejede op mod 20 pct mere end os. De dybe furer i deres [[knogle (anatomi)|knogler]], hvor [[Muskel|musklerne]] hæfter, viser deres utrolige styrke, langt større end vores. DNA-fund tyder på, at nogle individer var rødhårede. Neandertalerne var en veltilpasset art, som klarede sig i flere hundrede tusinde år - meget længere, end vi har været her
Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større [[Kranium|kranier]] end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en skala, der begyndte med [[aber]] med små [[hjerne]]r, som gradvis blev til menneskehjerner. I ''The Descent of Man'' fra [[1871]] nævner [[Charles Darwin|Darwin]] dem kun i forbifarten: "''Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige.''"
[[Fil:Neandertal 1856.jpg|upright|thumb|alt=3 dessins fins alignés verticalement d'une calotte crânienne vue de gauche, de face et de dessus.|[[Kranium]] fundet i Neanderdalen i [[1856]].]]
I Mezmaiskaj-hulen på [[Krim]] fandt man det eneste velbevarede fund af en fossil [[nyfødt]] til nu; en neandertalerbaby, død kort tid efter [[Fødsel|fødslen]], og begravet med omhu, så den stadig var i god stand 40.000 år senere. De 141 dele lod sig sætte sammen til et skelet. Hjernen var af nøjagtig samme størrelse som hos et nyfødt menneske, volumen omkring 400 cm³. Skelettet var imidlertid kraftigere end hos en menneskebaby. [[Bækken (anatomi)|Bækkenet]] fra en neandertalerkvinde blev fundet i 1930’erne, og alt tyder på, at en fødsel var ligeså svær for en neandertalerkvinde som for kvinder af vores art. Selv om deres kvinder havde et større bækken, var den nyfødte tilsvarende kraftigere. Der gættes på, at en nyfødts hjerne på 400 cm³ er den grænse, der er nået hos den sidste fælles stamfar for mennesker og neandertalere. Den sidste halve million år har vi betalt en høj evolutionsmæssig pris i form af fødselsproblemer pga den store hjerne hos nyfødte.
Tanya Smith fra [[Harvard University]] har forsket på tænder fra neandertalerbørn, og opdagede at de voksede langt hurtigere end tænder hos menneskebørn. Neandertalere må have haft en væsentlig kortere [[barndom]] end moderne mennesker og derfor en reduceret mulighed for at lære af forældre og andre i [[klan]]en.
Forskere sammenlignede kranier fra 32 moderne mennesker og 13 neandertalere fra mellem 27.000 og 75.000 år tilbage. Det fremkom, at neandertalerne havde betydeligt større øjenhuler.<ref>[http://www.seeker.com/neanderthals-lacked-social-skills-1767294231.html Neanderthals Lacked Social Skills]</ref> Dette har givet anledning til at tro, at større dele af deres hjerne end vores var knyttet til synet, så de skulle kunne orientere sig i de lange, mørke nætter i Europa, og at det er sket på bekostning af evnen til analytisk tænkning; hvad der også kan have bidraget til, at de forsvandt.
== Første fund ==
Det første kendte neandertalerfund var i ''Kleine Feldhofer''-[[grotte]]n ved et [[kalksten]]sbrud i Neanderdalen nær [[Düsseldorf]] i 1856,<ref name="JensenP2006Neandertalerne">[[Peter K.A. Jensen]], "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", ''[[Aktuel Naturvidenskab]]'', nummer 6, 2006.</ref> kun et par år før udgivelsen af Darwins bog ''[[Arternes Oprindelse]]''. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der regnede det som [[affald]]. Sandsynligvis var knoglerne gået tabt for altid, hvis stenbruddets ejer ikke havde hørt om dem og insisteret på at redde fundet. Fordi han troede, knoglerne var rester efter en [[hulebjørn]], gav han dem videre til en lokal skolelærer, [[Johann K. Fuhlrott]], der interesserede sig for fossiler og mente, at knoglerne måtte stamme fra "''et primitivt medlem af vor [[race]]''". Fuhlrott gav dem videre til en professor i [[anatomi]] i [[Bonn]], [[Hermann Schaffhausen]]. Skeletresterne fra dette fund er: Begge [[lårbensknogle]]r, en del af et bækken, nogle [[ribben]], lidt af skulderbladet, det meste af begge [[Humerus|overarmsknogler]], noget af underarmsknoglerne, toppen af et kranium og et kraveben. Fundet blev snart en del af [[debat]]ten omkring Darwins teorier om menneskehedens oprindelse. Modstanderne afviste Fuhlrotts påstande, og mente at knoglerne stammede fra en almindelig person, en [[kosak]], der var indvandret efter [[napoleonskrigene]] og havde bøjede lårben, fordi kosakker sidder så meget til hest. En anden forklaring var, at knoglerne stammede fra en mand med [[rakitis]], der påførte ham så megen smerte, at han gik med kronisk rynket pande og derved udviklede en fremstående pande (det blev ikke diskuteret, hvad der skulle få en forpint mand til at kravle op ad en bjergskråning og ind i en hule).<ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 226-7)</ref>
Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde det [[Mitokondrielt DNA|mitokondrielle DNA]] (mtDNA).
== Senere fund ==
[[Fil:Carte Neandertaliens.jpg|thumb|400px|right|Steder, hvor der er fundet spor efter neandertalere.]]
I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til palæontologen [[Marcellin Boule]] i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerknogler med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøgte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York City|New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] ligesom vores.
De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertalere: [[Analyse]] af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i [[Usbekistan]] og Okladnikov-hulen i [[Altaj (bjergkæde)|Altai]]-regionen i det sydlige [[Sibirien]] har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.<ref>Johannes Krause og andre, [http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature06193.html "Neanderthals in central Asia and Siberia"], ''[[Nature]]'', '''449'''(7164):902–904, 2007 oktober.</ref>
Knoglefragmenter fra en hule nær [[Namur]] i [[Belgien]] tyder på, at neandertalerne, der holdt til dér for mellem 40.500 og 45.500 år siden, praktiserede [[kannibalisme]]. I Goyet-hulerne,
== Neandertalernes forsvinden ==
[[Fil:Sapiens neanderthal comparison de.png|thumb|højkant=1.5|[[Kranium]] fra et moderne menneske til venstre og en neandertalers til højre.]]
[[Fil:Le Moustier.jpg|right|thumb|Neandertalerfamilie ved sin hule. Charles R. Knight, [[1920]].]]
De moderne mennesker ankom til Europa for omkring 40.000 år siden; og så snart de kom ind i et område, hvor der boede neandertalere, forsvandt disse. Måske blev de forfulgt; eller måske kun udkonkurreret af de nyankomne [[jæger]]e. Godt nok var neandertaleren langt kraftigere bygget og godt rustet til at "mose" et moderne menneske; men han havde ingen [[våben]] med [[projektil]]er og måtte derfor gå i nærkamp for at nedlægge [[byttedyr]], hvad der gjorde [[jagt]] til et langt mere risikabelt foretagende for ham end for de nyankomne. Og da de store dyr, neandertalerne havde jagtet, forsvandt med [[klimaændring]]erne, kunne moderne mennesker med [[spyd]] og pil og bue jagte og nedlægge [[kaniner]], som der fandtes rigeligt af. Det var neandertalere i langt mindre grad i stand til.
Deres fysik var tilpasset et koldt klima, men ''Homo sapiens'' havde [[teknologi]] til hjælp, såsom synåle til at sy tøj med – af stor vigtighed under istiden - og [[net (redskab)|net]] til at fiske med.
Tidligere mente man, at de sidste spor efter neandertalere i Europa fandtes ved [[Gibraltarklippen]] og var omkring 30.000 år gamle. Nyere forskningsmetoder har afsløret, at disse sidste spor er langt ældre - 45.000 år gamle. Dermed var Europas neandertalere sandsynligvis borte, længe inden de første mennesker dukkede op.
[[Vulkan]]en i Campi Flegrei vest for [[Napoli]] havde et gigantisk udbrud for 39.000 år siden – det største [[vulkanudbrud]] i Europa i mere end 200.000 år. Kolossale mængder [[Vulkansk aske|aske]] blev udspyet i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] og dækkede et enormt område i [[Østeuropa]], [[Nordafrika]] og det vestlige Asien. Der må være gået måneder, måske år, uden sollys, og [[svovlbrinte]] og [[klor]]gasser må have regnet ned som [[syre]], der har udslettet meget af datidens liv. Ingen rester efter neandertalere er fundet i askelaget efter [[katastrofe]]n. Dermed har man ikke blot kunnet datere, hvornår neandertalerne var forsvundet; men også fundet en mulig ''årsag'' til deres forsvinden.
== Genomet ==
Linje 62:
[[Fil:Range of Homo neanderthalensis.png|thumb|Neandertalernes udbredelse.]]
Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo
En fortolkning af en analyse af mtDNA fra neandertalere siger, at moderne mennesker ikke nedstammer fra neandertalere, og at den tidligste fælles forfader for det moderne menneske og neandertaleren skal findes for adskillige hundrede tusinde år siden. En analyse af det fulde mitokondrielle DNA fra en 38.000 år gammel neandertaler angiver, at forgreningen mellem det moderne menneske og neandertaleren skete for 660.000 år siden (plus/minus 140.000 år).<ref>{{Cite journal
Linje 71:
| volume = 134
| pages = 416-426
|
}}</ref>
Der er ikke fundet neandertaler-DNA i vore [[mitokondrie]]r. Dermed har vi ikke arvemateriale direkte fra kvindelige neandertalere – kun fra mændene.
[[Morfologi (biologi)|Morfologiske]] studier, hvor man f.eks. undersøger kraniets form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske ''Homo sapiens''.<ref>Erik Trinkaus, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/18/7367 "European early modern humans and the fate of the Neandertals"], ''[[PNAS]]'', 104(18):7367-7372</ref> En nærmere analyse af [[gen]]et [[FOXP2]] har vist, at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.<ref>{{Cite journal
Line 83 ⟶ 82:
| volume = 17
| issue = 21
| date =
| pages = 1908-1912
| doi = 10.1016/j.cub.2007.10.008
Line 95 ⟶ 94:
}}</ref> Dette gen har betydning for udviklingen af [[sprog]], så studiet af netop FOXP2 kunne tyde på at neandertalerne har haft mulighed for sprog.
Det ældste DNA fra en neandertaler stammer fra skulderen af '''Altamura-manden'''. Han må have levet for mellem 172.000 og 130.000 siden, da [[gletcher]]ne var på fremmarch. Han faldt ned i et synkehul i et [[karst]]område. Klemt inde mellem de smalle vægge kunne han ikke komme op igen og er formentlig død af sult og tørst. Hans knogler var opslugt af hulens vægge, da de tilfældigt blev opdaget i [[1993]]. Forskere fik i [[2009]] tilladelse til at hente et fragment ud af et skulderben og studerede det i seks år.
== Sygdomme ==
[[Fil:Schmerling Caves02.JPG|thumb|alt=Photo d'une grotte dans un espace vallonné boisé sous une lumière indirecte rasante.|Schmerling-hulerne i Engis, [[Belgien]], hvor der levede neandertalere.]]
Neandertalerne viser tegn på at have været udsat for [[sygdom]]me som [[tuberkulose|TB]], [[tyfus]], [[brucellose]], [[kighoste]] og [[forkølelse]]. [[Bakterie]]n ''Heliobacter pylori'', der fremkalder [[mavesår]], kom til Europa med ''Homo sapiens'' og kan have smittet neandertalere, som ikke havde nogen modstandskraft mod sygdommen. Selv om de pådrog sig skader under jagt, viser deres knogler også tegn på [[betændelse]]r og [[infektion]]. Teorien har været, at smitsomme sygdomme først blev et problem for mennesker for omkring 11.000 år siden, da folk blev bofaste og holdt [[husdyr]]. Nu viser det sig, at mange af nutidens sygdomme allerede fandtes, da neandertalerne befolkede store dele af Europa og Asien for omkring 250.000 siden. Tidligere har man anset TB, tyfus og brucellose som [[zoonose]]r, der smittede fra [[kvæg]] til mennesker; mens smitten måske i virkeligheden er opstået hos mennesker og derefter overført til husdyr, da [[landbrug]]et opstod for omkring 8.000 år siden. DNA-arven fra neandertalere indeholdt gener, der gav [[resistens]] mod virusinfektioner, såsom [[hjernehindebetændelse]] efter smitte fra [[parasit]]ter, der lever i europæiske skove, og gener, der beskyttede mod bakteriel [[blodforgiftning]]. Neandertalerne har udviklet modstandskraft overfor en del sygdomme, der må være opstået, længe inden der fandtes landbrug og husdyrhold.
[[Fil:Vindija cave.jpg|thumb|right|Vindija-hulen i [[Kroatien]], hvor man i [[1974]] fandt velbevarede neandertaler-fossiler.]]
Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]] eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvdelen af befolkningen.
Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne fra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvemasse varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små, isolerede grupper. Dermed ændrede arvemassen sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvemasse, som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]] og påvirker europæeres [[fordøjelse]] positivt.
Med prøver fra 51 ''Homo sapiens'', som levede i Europa for mellem 45.000 og 7.000 år siden, har man kunnet fastslå, at de havde arvet 3-6 pct neandertaler-DNA, hvor nutidens europæere kun har omkring 2 pct. Gennemgående slår nedarvet neandertaler-DNA uheldigt ud, og af studiet fremgår, at [[Evolution|naturlig selektion]] gradvis vil gøre denne del af arvemassen endnu sjældnere hos mennesker.<ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3569545/The-founding-fathers-Europe-DNA-reveals-Europeans-related-group-lived-Belgium-35-000-years-ago.html The 'founding fathers' of Europe: DNA reveals all Europeans are related to a group that lived around Belgium 35,000 years ago]</ref>
Line 110 ⟶ 109:
== Kendte hybrider ==
[[Fil:Oase 2-Homo Sapiens.jpg|thumb|right|250px|Kranium fra Peştera cu Oase i Rumænien.]]
Liget af en mand fundet i [[2002]] i Peştera cu Oase, [[Rumænien]], havde arvet DNA efter en stamfar, der havde havde haft sex med en neandertaler omkring 200 år (eller 4-6 generationer) tidligere.
I [[2013]] fandt man i Monti Lessini-regionen i Italien rester efter et individ, der havde levet for 30.000-40.000 år siden og så ud til at være en [[hybrid]] af neandertaler og moderne menneske. Kæben viste sig at indeholde mtDNA fra en neandertaler. Individet må derfor have været barn af en neandertalerkvinde og en mandlig ''Homo sapiens''.
== Se også ==
|