Vatikanstaten: Forskelle mellem versioner

| fodnoter =

}}

 

Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art [[teokrati]] -, underlagt Roms biskop, [[Pave|paven]].<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/vt.html "Holy See (Vatican City)"]. ''CIA—The World Factbook.''</ref><ref>[http://www.catholic-pages.com/vatican/vatican_city.asp "Vatican City"]. Catholic-Pages.com. Hentet 12. august 2013.</ref> Statens øverste embedsmænd tilhører alle [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirkes]] multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra [[Avignon]] i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i [[Quirinalpaladset]] i selve Rom.

 

I 1984 blev Vatikanstaten opført på [[UNESCO]]s liste over [[UNESCO's Verdensarvsliste|verdensarv]]; Det er det eneste verdensarvssted, der omfatter en hel stat.<ref name="UNESCO">{{cite web|url=http://whc.unesco.org/en/list/286 |title=Vatican City – UNESCO World Heritage Centre |publisher=UNESCO |accessdate=10. oktober 2009}}</ref>

== Historie ==

Området blev i oldtiden kaldt ''Ager Vaticanus''. Det kan måske stamme fra det latinske ''vaticinium'', der betyder "varsel": Der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet [[profet]]er, ''vates''. Området var landligt med vingårde. [[Vin]]en derfra stod ikke højt i kurs, og [[Martial]] skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide [[eddike]], kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på [[ler]] og [[sand]], var der fremstilling af [[tegl]] og [[keramik]] i området. Midt på ''Ager Vaticanus'' lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves inden for bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også [[apostlen Peter]] gravlagt. Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og [[Tiberen]], og efter hendes død begyndte sønnen [[Caligula]] at bygge et [[cirkus]] der. Det blev fuldført af [[Nero]], som opkaldte det efter Caligula og sig selv: ''Circus Gaii et Neronis''. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og det var nok her, Peter led [[martyr]]døden.<ref>Ole Askov Olsen: ''Rom – pladsernes by'' (s. 274), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4</ref>