Versionen fra 26. maj 2019, 15:26 redigér Lklundin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.451 edits →‎2. verdenskrig.: Hov! Det var tyskerne og ikke sovjettropperne, der sendte ham og andre fanger ud på en dødsmarch most vest, indtil han blev befriet af den Røde Hær. Manden var DKP-medlem, så han kunne givetvis få den del korrekt i sine erindringer. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. maj 2019, 15:30 redigér fjern redigering Lklundin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.451 edits →‎Hjalf-sagen: 'betænde' -> kontroversielle Gå til næste forskel →
Linje 31: Hjalf indrømmede og forsvarede den skæve våbenfordeling til fordel for officersgrupperne, begrundet i frygten for et [[Kommunisme\|kommunistisk]] kup, hvilket gjorde ham til en belastning for [[Regeringen Viggo Kampmann I\|regeringen]], der i 1960 valgte ikke at forny Hjalfs kontrakt som hærchef. Hjalf-sagens mest ~~betænde~~kontroversielle element var dog den [[injurie]]sag som Viggo Hjalf anlagde mod Martin Nielsen i 1960. Avisen havde nemlig i sin udgave den [[17. marts]] 1960 skrevet, at Hjalf i sine kommentarer til den måde, våbenfordelingen var foregået på, ville fremstille sig som en ''"helt, ikke i kamp for fædrelandet, men i landsforræderi og i hvert fald indirekte i medskyldighed i mord på landsmænd under den tyske besættelse ved at forholde modstandsbevægelsen de våben, der tilsendtes den via Sverige"''. Udgangen på injuriesagen blev, at Martin Nielsen blev idømt tre måneders [[fængsel]] og skulle betale en erstatning på 25.000 kroner til Hjalf. === Privat ===

Martin Nielsen (chefredaktør): Forskelle mellem versioner