Hans Pothorst: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
der står at Porthorst døde i 1490, men at han opdagede Grønland i 1494. Det må vist være en fejl |
TThaarup (diskussion | bidrag) Jeg har rette og udvidet en del. I sær på baggrund af historiker Carstens Jahnkes seneste artikel om Pothorst. jeg tilføjer kilder asap. |
||
Linje 1:
[[Fil:Nordenskirker Helsmarie(60).jpg|thumb|Hans Pothorst er afbildet (siddende i en blomst) i et kalkmaleri i [[Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster|Sankt Mariæ kirke]], [[Helsingør]] (søndre sideskib, 4. fag).]]
'''Hans Pothorst''' (ca. [[1440]] – ca.[[1490|1489]]) var en tyskfødt opdagelsesrejsende, [[kaper]] og søofficer, der var i dansk tjeneste. Han voksede formodentlig op i byen Hildelsheim syd for [[Hannover]]. I 1471 ved vi, at han som kaper var indblandet i [[Hanseforbundet|Hansestædernes]] krig mod [[Frankrig]] og [[England]]. På det tidspunkt var han borger i Hamborg, hvor han også havde en fremtrædende plads i handlen med Flandern.
Da Hansestæderne sluttede fred med Frankrig og Englan, ragede Pothorst uklar med bystyret i Hamborg. Pothorst havde fortsat sin kabervirksomhed, og han havde taget bytte med til [[Danmark]]. Her bød kong [[Christian 1.]] og dronning [[Dorothea af Brandenburg|Dorothea]] ham velkommen.
Pothorst trådte i kong [[Christian 1.]]s tjeneste inden år 1472 som kaptajn og søfarende. Sammen med [[Didrik Pinning]] blev han udsendt på Grønlandsekspeditionen i 1472. Under denne ekspedition nåede han [[Newfoundland]] og "opdagede" således Amerika 20 år før [[Christoffer Columbus]]. Han genfandt også [[Grønland]]. ▼
▲Pothorst trådte i
Efter turen til Grønland tjente Pothorst muligvis grev [[Jacob af Oldenburg]] sammen med Pinning. Greven var nevø til nye danske konge, Hans, og Jacob havde brug for hjælp, da han var blevet landsforvist og havde fået konfiskeret sine besiddelser af biskoppen i Osnabrück, der handlede på opfordring af bystyrerne i Hamborg og Lübeck. Pothorst og Pining var upopulære blandt flere af de vesteuropæiske sømagter, men de var skattede af kong Hans, der i 1486 havde dem med på en officiel rejse til Norge.
Hans Pothorst døde omkring år 1489. Han må have haft en anseelig formue og en hvis forbindelse til Helsingør. Hans våbenskjold er malet i [[Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster|Sankt Mariæ-kirkens]] søndre [[sideskib]] på en [[hvælving]]. Ved siden af, siddende i en blomst, ses Pothorst selv. Det tyder på, at han har doneret en sum penge til opførelsen af bygningen, der blev opført kort efter hans død.
Pothorst eftermæle er farvet af senere krønnikeskrivere som især Poul Helgesen (1484 - ca. 1534), der i sin Skibbykrønnike beskrev Pothorst og Pinning som ondsindede pirater. Også den svenske biskop Olaus Magnus (1490 - 1557) bidrog til Pothorsts ry som lovløs. Pothorst var en kontroversiel skikkelse, der forsøgte at drage økonomisk fordel af datidens konflikter. Samtidig havde han de danske kongers tillid. Meget tyder således på, at både Pothorst og Pinning var deltagere i deres samtids almindelige politiske og økonomiske magtspil, og at deres forbryderiske rygte er overdrevet.
== Kildehenvisning ==
| |||