Topskat: Forskelle mellem versioner

Navnet topskat blev indført ved [[skattereform]]en, der blev vedtaget af [[Folketinget]] i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med [[bundskat|bund]]- og [[mellemskat]]ten et tilsvarende tidligere system af [[Progressiv skat|progressive statsskatter]].<ref>[http://www.skm.dk/public/dokumenter/Tal45/Skatteberegning90/Skatteberegningsreglerne_2.pdf Skatteministeriet: Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu. Maj 2002.]</ref> Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al [[indkomst]] (efter [[arbejdsmarkedsbidrag]]) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2019 betaler man topskat for den indkomst, der overstiger 513.400 kr.kjmlkcn wdfkeflwn f Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 52,05 % (i 2019, eksklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]]) ellers ville blive overskredet (se [[Indkomstskat]]).

For [[kapitalindkomst]] som renteindtægter og lignende blev indført et særligt skatteloft med skattereformen i 2009, sådan at topskatteydere højst kan betale 42 % i alt af sådanne indtægter. Da kommune- og bundskat tilsammen giver en beskatning på ca. 37 % for en gennemsnitlig skatteyder, afhængigt af hvilken kommune man bor i, er den effektive topskattesats på kapitalindkomsterkapitaliflkefmlkenwndkomster derfor kun ca. 5 %.